Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Dagbladet Holstebro - Læs dagens udgave her

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Annonce
Kultur

Regelbau 411 slår besøgsrekorder

Navne

Nyuddannede pædagogiske assistenter

Erhverv

Erhvervsklummen: Vi skal sammen kæmpe klimakampen

Der sker virkelig noget på klimaområdet i disse dage. Måske er det for meget at sige, at valget tilbage i juni var et klimavalg, men der er ingen som helst tvivl om, at klimaet for alvor er kommet på dagsordenen. Det hilser vi yderst velkommen i Dansk Erhverv. Vi har kun den samme klode, og når forskere stort set enslydende melder, at det er dybt nødvendigt med handling, så skal vi gøre noget. Men vi skal selvfølgelig ikke gå i panik. Vi skal tænke os om, finde de rigtige løsninger og så rykke. For det er både essentielt med visionære og ambitiøse mål og en god vej derhen. Derfor er vi meget glade for, at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen netop er kommet med et udspil til en klimakontrakt. Det handler kort og godt om, at regeringen vil indkalde landets brancher til en række møder på Marienborg. Det vil ske snart, og ambitionen er en samlet, grøn klimaplan. Samarbejde skal der netop til, og vi ser frem til at komme i gang. Vi er et forholdsvis lille land, og vælger vi en vej med højere skatter, afgifter og forbud, risikerer vi, at en del af produktionen bliver flyttet til lande, der ikke er det sted i klimakampen, som de burde være. Det er ikke vejen frem. Det er det derimod, hvis vi går foran. Vi kan anvise vejen, hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at bruge energien smartere, genanvende overskudsvarme og i det hele taget bruge "grøn" el. Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning. Det er store midler til et ultravigtigt område. Overvej potentialet: Hvis vi i Danmark bliver dem, der opfinder klimaløsninger, som kan bruges i resten af verden, og hvis vi er dem, der går forrest, så kan det meget vel betyde eksporteventyr til alle verdens lande. Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har gode forudsætninger for at skabe eksempler til efterlevelse. Det vil være lig med eksportmuligheder, vækst og arbejdspladser. For slet ikke at tale om, at den slags løsninger vil være noget, der batter på den klimakonto, som virkelig betyder noget, nemlig den globale. Det er så vigtigt, at vi ser muligheder i stedet for udfordringer, når det gælder klimaet. Der var for eksempel udfordringer nok, da USA i sin tid besluttede sig for, at den første person på Månen skulle være en amerikaner. Men månelandingen betød også muligheder for udviklingen af en lang række opfindelser, som var nødvendige for, at det amerikanske flag kunne plantes på Månen. Tager vi klimaet, er det selvfølgelig ikke Danmark, der kan løse det hele. Men vi kan udvikle vigtige og gerne givtige komponenter, der kan komme hele kloden til gode. At redde planeten og tjene penge samtidigt? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan blive virkeligheden, hvis vi i Danmark griber tingene rigtigt an. Og vi har vitterlig fantastiske forudsætninger for at få det til at ske.

Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Læserbrev

Uddannelse. Rejs ud og lær

Navne

Odin Teatret har valgt ny direktør

112

Taget med hash, pot og amfetamin