Annonce
Læserbrev

Åbent landbrug. Kom og besøg os

Annonce

Debat: Mad er noget vi alle har brug for, og noget vi alle har en holdning til. Landbruget er et af Danmarks primære- og samtidigt mest omdiskuterede erhverv på én og samme tid. Jeg glæder mig altid over interessen for mit erhverv blandt danskerne. Men jeg ønsker stadig flere besøgende på landet for at mindske afstanden mellem land og by og for at oplyse danskerne om landbruget.

Forestillingen om et gammeldags landbrug à la Morten Korch fejler intet, men det danske landbrug er kommet meget længere, kan meget mere og er nu noget af det bedste i verden. Vi er stolte af vores erhverv, og ønsker at vise danskerne, at på Viftrupgård gør vi, hvad vi kan for at følge med det moderne landbrug, og investerer i klimaløsninger for, at kunne drive et effektivt landbrug.

Vi er en del af noget af det bedste i verden, vi er topspillere, vi er danske landmænd.

Vi driver sammen Viftrupgård Agro og Biogas i Vestjylland, hvor vi har stor fokus på, at størstedelen af energien til produktionen i 2020 vil komme fra biogas. Vi er et familiedrevet landbrug, hvor vi involverer vores børn i den daglige drift. Vi har et fælles ansvar over for den næste generation, til at skabe en større forståelse for, hvad det danske landbrug egentlig er.

Vi støtter igen i år op om Åbent Landbrug, som er en festmesse, hvor vi landmænd over hele landet står klar med åbne arme. Vi åbner vores landbrug for danskerne, så I kan få et indblik i, hvad det vil sige at dyrke moderne landbrug.

Vi er noget af det bedste i verden, danske landmænd er topspillere. Åbent Landbrug giver danskerne en mulighed for at komme helt tæt på, og med egne sanser opleve landbrugets mange facetter.

Vi gør, med andre ord, alt for at være en topspiller, besøg din lokale landmand og vær en medspiller.

Besøg din lokale landmand til Åben Landbrug og vær en medspiller, inviterer familien på Viftrupgård Besøg din lokale landmand og vær en medspiller, inviterer familen på Viftrupgård. PR-foto Per, Aarhus Optaget d. 21.05.2019 © Niels Åge Skovbo /FOKUS FOTO Copyright.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.