Annonce
Erhverv

Øget kontrol med hvidvask fylder meget i lokal sparekasse

Kontrol og kampen mod hvidvask fylder meget hos Borbjerg Sparekasse. Direktør Mogens Christensen anslår, at sparekassen bruger mellem 0,5 og en million kroner på kontrollen. Foto: Johan Gadegaard
Borbjerg Sparekasse bruger mange ressourcer på bekæmpelse af hvidvask og compliance. Direktør Mogens Christensen mener, at kontrollen fylder voldsomt meget i dagligdagen, men på plussiden tæller nye kunder.
Annonce

Borbjerg: Hvidvask, tilsyn og økonomisk kriminalitet.

Det er i den grad ord, der er daglig forbundet med banker og sparekasser. Ikke mindst efter den helt store hvidvaskskandale i Danske Banks afdeling i Estland.

Siden den afsløring er det kun gået en vej. Mere kontrol og tilsyn i jagten på svindlerne.

Og det er ikke kun på de største bankadresser i København hos Nordea og Danske Bank, at bankerne skal bruge langt flere ressourcer på at undgå hvidvask og kriminalitet.

På Bukdalsvej i Borbjerg mærker direktør Mogens Christensen og hans medarbejdere i Borbjerg Sparekasse i høj grad også, at der de seneste år er kommet mange nye love og restriktioner på det område.

- Det fylder mere og mere i vores hverdag. Der kommer hele tiden nyt. Det er en stor opgave for os i det daglige, og i sidste ende er der kun kunderne til at betale for de øgede omkostninger, siger Mogens Christensen.

En ny analyse fra Finans Danmark viser, at 4.300 banksatte nu arbejder med hvidvask og såkaldt compliance - en stigning på 1.200 nyansættelser på et enkelt år. Det er omkring hver tiende medarbejder, der udelukkende arbejder med at holde øje med kunders transaktioner og rapportere til myndighederne, hvis der sker noget mistænkeligt.

Den opgave er meget synlig hos landets mindste banker og sparekasser.

- Det er klart en stor udfordring for os, men vi har et samarbejde med andre lokale pengeinstitutter, så vi hele tiden ved kan holde os ajour med, hvad der sker. Vi ville ikke kunne løse opgaven alene, siger Mogens Christensen, der anslår, at Borbjerg Sparekasse bruger mellem 0,5 og 1 million kroner på at efterkomme myndighedernes krav.

Solid udvikling

Han har fuld forståelse for, at der er meget fokus på området efter skandalesagerne. Men i fremtiden handler det om at finde den rette balance mellem kontrol og tillid, så det ikke dræner branchen. Ikke mindst de mindste banker og sparekasser.

- Som pengeinstitut kan man godt føle sig fredsløs. Jeg kan godt forstå, at en lille andelskasse som Oikos med tre medarbejdere opgiver at køre videre. Kontrollen fylder for meget. Det er en svær balance, for hvis man slækker på de mindre banker, flytter forbryderne bare derhen, siger Mogens Christensen.

At opgive at drive bank på grund af øgede krav og ekstra tilsyn er ikke et tema hos Borbjerg Sparekasse.

- Vi synes stadig, at vi har en berettigelse. Vi er en sparekasse med en meget solid økonomi, og det seneste år har vi haft en tilgang af 274 nye kunder. Vi oplever en stor kundetilfredshed, men kontrollen fylder stadig mere i vores hverdag, siger Borbjerg-direktøren.

Han efterlyser, at tilsynsmyndighederne bliver bedre til at give feedback på de indberetninger, der kommer fra bankerne.

- Vi finder aldrig ud af, hvornår vi gør det godt nok. Vi mangler nogle tilbagemeldinger på vores indberetninger. Der mangler lidt en facitliste, siger sparekassedirektør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?