Annonce
Læserbrev

økonomi. Replik om skattestigning

Annonce

Debat: Bjarne Sørensen (BS)fra Industri- og Håndværkerforeningen i Holstebro beskrev forleden sin frustration over, at et byrådsflertal i Holstebro Kommune øger den kommunale skatteprocent med 0,2 procent. Han mener, vi med et stort budget kunne have fundet tilstrækkelige besparelser til at kunne undgå det. Det kunne vi givetvis også. BS kunne, jeg kunne og det samme gælder de fleste andre politikere. Problemet kommer, når der skal være enighed om, hvor der skal spares i en stram tid, hvis man samtidig ønsker et budget, der peger fremad.

BS skriver, at vi nu skal betale en strafafgift på 13 millioner kroner til staten. Det er mange ærgerlige penge, men det er dog kun godt det halve af det beløb, vi efter den borgerlige regerings beslutning skulle betale i omprioriteringsbidrag, hvis ikke den ordning var blevet sløjfet af den nuværende regering. Her får vi dog trods alt noget for skattestigningen i stedet, nemlig blandt andet en styrkelse af vore skoler.

Landets kommunalpolitikere er under pres for at levere kernevelfærd. Et aktuelt eksempel er, at en undersøgelse viser, at hver sjette forældre til børn i daginstitutioner går på nedsat tid med den begrundelse, at forholdene i børnenes daginstitution er for hektiske. Forældretid med deres børn er godt, men der er et stort potentiale i at forbedre kvaliteten af daginstitutionerne, først og fremmest for børnenes skyld, men også så flere med god samvittighed kan passe deres jobs.

BS foreslår at spare på kommunens administration. Jeg vil ikke afvise, at der kan findes noget, men Holstebro Kommune har landets billigste administration målt pr indbygger, så potentialet er nok ikke så stort. Derimod sætter vi fokus på at mindske sygefraværet ved at styrke ledelse og medarbejdertrivsel.

Endelig ser BS gerne, at der satses mere på erhvervslivet, samt at vi jævner det gamle slagteri med jorden. Budgetforliget tilfører erhvervslivet en million kroner årligt til en styrket erhvervsindsats. Slagteriet er ikke tænkt som “bare” et for sjov sted. Ud over at være et hus med kulturelle aktiviteter, er der også en klar ambition om, at huset vil danne ramme om det kreative erhvervsliv på samme måde, som Nupark i dag er blevet et kraftcenter for forsyning, miljø og energi.

Karsten Filsø. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.