Annonce
Holstebro

Økse-overfaldsmand og offer havde været bedste venner siden 5. klasse

- Jeg er meget påvirket af det og kan ikke være i lejligheden, fordi jeg ikke ved, om det sker igen, fortalte den unge mand, der 27. juni blev overfaldet med en økse i Østergade. Han pådrog sig læssioner på halsen og højre hånd, men var ikke i livsfare, har lægerne vurderet. Her knap fem måneder efter er hans højre hånd halvt helet og han forbeholder sig derfor retten til at rejse et erstatningskrav senere i tilfælde af varige men. Arkivfoto.
Den 22-årige mand, der en juniaften overfaldt sin tidligere bedste ven med en økse, er idømt otte måneders fængsel. Hans forvarer kunne ikke overbevise retten om, at han handlede i delvist nødværge.
Annonce

Holstebro: De havde været bedste venner siden 5. klasse i folkeskolen.

Men de var blevet uvenner - et par måneder forinden - og havde stort set ikke talt sammen frem til den 27. juni klokken 20.50, hvor den ene af dem, en 22-årig mand fra Holstebro, bevæbnet med en økse, opsøger den anden i dennes lejlighed i Østergade, ovenpå Stellas Bodega.

Den 22-årige, der både er tiltalt for grov vold, ulovlig indtrægen og overtrædelse af våbenloven, forklarede i retten, at han ikke var taget hen til sin tidligere kammerat i den hensigt at give ham bank, men for at gøre venskabet op.

- Jeg har ikke påført ham bevidst skade. Jeg ville bare skabe en scene, så jeg kunne få mine penge, sagde den 22-årige under retsmødet.

På spørgsmålet om hvorfor de to var blevet uvenner, forklarede den 22-årige, at han var overbevist om, at den forurettede havde begået indbrud hjemme hos ham og hans bonusfar i april og stjålet 7000 kroner og 600 Euro. Indbruddet er aldrig anmeldt.

- Vi har været bedste venner siden 5. klasse. Vi har kaldt hinanden brødre, men da der begyndte at sidde junkier og narkomaner hjemme hos ham, trak jeg mig. Jeg gider ikke sidde og suge narko, når jeg skal op på arbejde næste dag, forklarede den 22-årige, der de sidste to-tre år har gået til hånde i et tagdækkerfirma, men tidligere har været sygemeldt grundet psykiske problemer og to dage inden økse-overfaldet var blevet bidt i en finger af en hund.

Forudrettede: Det er helt sort

Hvad der helt præcist udspillede sig i lejligheden den juniaften står ikke helt klart.

Den 22-årige forklarede i retten, at han taget en økse med "til at hakke i døren”, og på spørgsmålet om hvordan den forurettede havde fået overfladiske snitsår på halsen og læsioner på højre hånd, som måtte sys, forklarede han, at det første var et uheld, mens det andet var nødværge.

- Jeg tager fat i kraven på ham, fordi jeg var sikker på, at han havde en kniv, og kan se på ham, at han er helt kvast på kokain. Hans øjne fylder hele hovedet...Han bliver ved at gå imod mig, selv om jeg siger: Smid den, tre gange, forklarede tiltalte.

Den forurettede forklarede, at han havde røget hash og derfor ikke kunne redegøre for det præcist forløb.

- Det er helt sort, sagde han - men afviste, at han på noget tidspunkt havde haft en kniv på sig, ligesom han også nægtede at have lavet et indbrud på den 22-åriges bopæl.

- Jeg har en kniv i lejligheden, men kunne ikke nå at tage den. Du er rimeligt meget i chok, når du kommer op ad trappen, og der står en mand med en økse i din lejlighed, sagde offeret under dagens retsmøde.

Den 22-årige blev dømt skyldig i alle tre forhold. Domsmandsretten mente ikke, der kunne være tale om lovligt nødværge og henviste her til knivens findested i lejligheden. Retten mente også, at den 22-årige burde have forudset, at øksen kunne forrette skade på den tidligere ven, ligesom den lagde vægt på, at han uberettiget var trængt ind i lejligheden.

Forsvareren var gået efter en frifindelse eller højst fem måneders fængsel.

Den 22-årige blev prøveløsladt umiddelbart efter retsmødet, eftersom han har siddet varetægtsfængslet næsten to tredjedele af sin straf.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.