Annonce
112

26-årig tilstår brandstiftelse på Humlum Kro

Brand på Humlum Kro 16. september. En 26-årig har nu tilstået at stå bag branden.Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Humlum: Den 26-årige mand, der torsdag blev anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse på Humlum Kro, har erkendt forbrydelsen overfor politiet.

Det bekræfter pressekonsulent for Midt- og Vestjyllands Politi, Mette Hermansen.

- Han har erkendt forholdet overfor politiet og har ikke været fremstillet i grundlovsforhør, siger hun.

Den 26-årige blev anholdt torsdag den 10. oktober, og efter at være blevet forhørt af politiet blev han sigtet for forsætlig brandstiftelse. Ifølge Mette Hermansen bliver der nu iværksat en personundersøgelse af den 26-årige, som Kriminalforsorgen skal udføre.

Tidligt mandag morgen den 16. september kom meldingen om, at der var brand på Humlum Kro.

Ilden ødelagde store dele af den 135 år gamle kro, og til at starte med lød en teori fra politiet på, at en vinkøler i receptionen var årsagen. Men omfattende, tekniske undersøgelser har altså nu ledt til, at den 26-årige har tilstået at have sat ild til Humlum Kro.

Ifølge Mette Hermansen vil sagen snart blive afleveret til politiets anklagemyndighed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.