Annonce
Holstebro

3000 flere biler end forventet på ny motorvej

Bilisterne har fundet frem til den nye motorvej fra dag ét, efter den åbnede. Her nord for Skivvej kører 11.000 biler i døgnet - og det er 38 procent flere end forventet. På hverdage kører der over 12.000 biler ifølge de første målinger. Foto: Morten Stricker

Der kører 11.000 biler på den strækning af motorvejen, hvor der var regnet med 8000 biler, og det er 38 procent flere end forventet.

Annonce

HOLSTEBRO: Hvis nogle havde frygtet en halvtom ny motorvej omkring Holstebro, kan de godt tro om igen.

Fra dag ét har bilister fundet ind på den nye motorvej, efter den åbnede 30. september, og der kører mange flere biler, end de tal politikerne blev præsenteret for, da det blev besluttet at anlægge motorvejen.

Ifølge Vejdirektoratets tæller, kører der 11.060 biler på det nordligste stykke motorvej mellem Skivevej og Hjermvej. Her sagde prognosen blot 8000 biler, så det er 38 procent flere end forventet.

På hverdage - altså mandag til fredag - kører der over 12.000 biler i gennemsnit på strækningen, viser de første målinger fra Vejdirektoratet, efter motorvejen er åbnet for bilister.

- Måske har motorvejen haft nyhedens interesse, og nu må vi se, hvordan trafikken udvikler sig, når bilisterne har fået mere faste vaner, siger Janie Ipsen, som er projektchef hos Vejdirektoratet.

Men tallene viser også, at bilisternes kørevaner er svære at forudsige.

På den næste strækning af motorvejen mellem Skivevej og for Viborgvej kører der 9846 biler, og det er "kun" 2100 biler flere, end det prognosen lagde op til. Men det er fortsat en stigning på 28 procent flere end forventet ifølge de foreløbige trafiktal. På hverdage kører der 10.600 biler på strækningen i gennemsnit.

- Det er kun godt, at folk bruge motorvejen, for det er det, som vi gerne vil. Og der er fortsat god plads på motorvejen, siger hun.

I øvrigt kører der temmelig mange lastbiler på motorvejen, som dermed kan undgå ringvejen gemmen Holstebro med de mange lyskryds.

Trafik på motorvej fakta

Der kører langt flere biler per døgn på motorvejen, end forventet i Vejdirektoratets prognose (prognosetal i parentes).Motorvejen nordvest for Skivevej: 11.060 biler (8000) + 38 pct.

Motorvej mellem Skivevej og Viborgvej: 9.846 (7700) + 28 pct.

Mellem Viborgvej og Tvis/Herningvej: ingen tal (prognose: 9900)

Motorvej mellem Tvis og Aulum: 13.000** (prognose: 15.900)

Struer Landevej: 12.630 (prognose 16.900)

** Tallet er fra før motorvejen åbnede øst om Holstebro.

Kilde: Vejdirektoratet

Landevej er sluppet

Vejdirektoratet forventede, at trafikken på Struer Landevej ville stige med 2900 biler om dagen, når motorvejen åbnede.

Men her viser de første tal slet ikke denne tendens til at tiltrække nye bilister, som hidtil er kørt andre veje.

Den første uge efter åbningen er der kørt 12.600 biler om dagen i snit, og det svarer stort set til det antal, som kørte på Struer Landevej det seneste halve år før motorvejens åbning. Trafiktallet svinger i løbet af en uge, så der kører færrest lørdag og søndag og flest på fredage.

- Når vi kommer lidt længere hen, skal vi have flere trafikmålinger, så vi kan se, hvordan motorvejen har påvirket trafikmønstrene, siger Janie Ipsen.

Der kører langt flere biler på motorvejen mellem Tvis og Aulum, men her er der endnu ikke tal efter motorvejens åbning.

På denne strækning er der en forventning om 16.000 biler, mens der syd for Aulum er en forventning om 19.000 biler på motorvejen. Det er 3000 biler flere, end der er registreret på de to strækninger, før motorvejen åbnede øst om Holstebro.

Vejdirektoratet har lagt spoler ned i motorvejen flere steder, som løbende registrerer trafiktallet. Men ikke alle tællesteder har virket i de første dage efter åbningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?