Annonce
Erhverv

36-årig i spidsen for 2700 ansatte

Mark Jensen så fra barnsben, hvordan Ecco-ansatte i det sønderjyske resten verden rundt. I dag er han direktør for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina. Pr-foto
Ung tøndring har gjort kometkarriere i Ecco og er nu chef for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina.
Annonce

XIAMEN: Som barn i Tønder kunne Mark Jensen ikke undgå at lægge mærke til skofabrikanten Ecco, der med en milliardomsætning hentet hjem over det meste af jordkloden skiller sig ud på hjemegnen.

- Jeg var altid meget fascineret af den internationale stemning, der var, når man mødtes med Ecco-folk. De kom alle mulige steder og oplevede mange ting, og det passede godt til min natur, siger Mark Jensen.

Han viser rundt på Eccos næststørste skofabrik, der hvert år fremstiller flere millioner par sko. Den ligger i Xiamen, der er én blandt flere millionbyer, der har vokset sig sammen og strækker sig langs kysten i det sydøstlige Kina.

Mark Jensen er ikke en tilfældig udsendt for Ecco. Han er i dag chef for hele fabrikken, der med 2700 medarbejdere er en kæmpestor arbejdsgiver i området, og dermed er Mark Jensen i en alder af 36 år højt placeret i Ecco-hierarkiet.

Hjemme i Tønder gjorde de mange historier fra Ecco-ansatte så stort et indtryk, at Mark Jensen besluttede at søge en plads som international trainee, som det hedder. Det lykkedes i 2006, da han blev optaget i Eccos eget uddannelsesprogram.

Et program, der sendte Mark Jensen rundt på Eccos produktionssteder i Indonesien, Thailand og Vietnam, inden han for to år siden blev udnævnt til ”President Director” for skoproduktionen i Kina.

Job med chauffør

Nu bor han i Xiamens indre by med sin danske partner og to børn på halvandet og fem år. En chauffør bringer ham hver dag frem og tilbage mellem hjem og arbejde, så han kan arbejde på vejen.

- Jeg og familien har det godt herude. Så længe, det giver mening for Ecco og for mig, så er der ingen grund til at lave om på det, siger han.

I produktionen handler det om at spare flest mulige sekunder på hver operation, der til sidst resulterer i en færdig sko. Et enkelt par sko er igennem mere end 200 par hænder, og kun dele af processen er automatiseret.

Stabil arbejdskraft

Mark Jensen er glad for, at Ecco tilbage i 2005 valgte at placere fabrikken i Xiamen i stedet for længere mod nord, hvor mange andre vestlige virksomheder har lagt deres produktion. I Xiamen bor 80 procent af de ansatte inden for cykelafstand fra fabrikken. Samtidig forsøger Ecco at holde en god standard som arbejdsgiver og tilbyder alt fra lægehjælp til børnepasning.

Xiamen er i forvejen ikke det billigste sted at producere i Kina, og samtidig har Ecco en holdning om ikke at tillade massive mængder overarbejde, som det ses på andre fabrikker. Det tiltrækker ansatte, der vægter en god balance mellem arbejde og fritidsliv, forklares det.

- Hvis du er ung og vil tjene rigtigt mange penge, så skal du ikke være operatør hos Ecco, for vi accepterer ikke overarbejde. Det kan du måske gøre hos naboen. Til gengæld har vi mange, der gerne vil have et stabilt arbejde. Gennemsnitsalderen på fabrikken er 39 år, og det er typisk kvinder med et enkelt barn. De vil gerne kunne gå kl. 15.30 for at være sammen med deres familie, siger Mark Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.