Danmark

3F: Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejsgiverforenings medlemmer

- Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3Fs byggegruppe. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Annonce

DANMARK: - Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår.

Sådan lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i 3F byggegruppen om den kritik, der rejses fra Kristelig Arbejdsgiverforening om at 3F går efter deres medlemmer, som er overenskomstdækkede. 20 medlemsvirksomheder er ifølge Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F i år. Palle Bisgaard fortæller, at 3F har indgået 390 overenskomster på byggeområdet det seneste år, og cirka lige så mange er blevet konfliktet.

For nok er en KA-overenskomst fuldt ud anerkendt og gyldig i arbejdsretlig forstand, men forskellen er, at det ikke er en 3F-overenskomst, som virksomhederne er dækket af.

- De virksomheder er ikke overenskomstdækket af vores overenskomst. KA-overenskomsterne er langt ringere end vores, og de bliver ikke håndhævet på den måde, som vi gør. Vores erfaring med overenskomster er, at de ikke bliver håndhævet, siger Palle Bisgaard.

Han finder det dobbeltmoralsk, at Kristelig Arbejdsgiverforening kalder det monopoldannelse, når 3F vil tage KA-medlemmer og tegne overenskomst med dem, så styrken hos Kristelig Arbejdsgiverforening bliver mindre i bygge- og anlægsbranchen.

- Det Kristelig Arbejdsgiverforening ønsker, er at vi ikke skulle forlange overenskomst. Vi lægger ikke hindringer i vejen for andre, men det vil KA gerne. Deres overenskomst forsvinder ikke af vores. Hele deres formål med det, er at skabe en eksklusiv-virkning. De forsøger at fremstille det anderledes, men det er sådan det er, mener Palle Bisgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.