Annonce
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

En 80-årig kvinde fra plejeboligerne Berringshaven er død efter de brandskader, hun tirsdag pådrog sig, da hun skulle ryge en cigaret. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
En 80-årig beboer i en plejebolig på Berringshaven i Holstebro er natten til onsdag død af sine kvæstelser efter at have fået brandsår på kroppen.
Annonce

Holstebro: En 80-årig kvinde er natten til onsdag død af sine skader efter en brand i en plejebolig i Beringshaven i Holstebro.

Kvinden var tirsdag hjulpet på plads med rygeforklæde om kroppen, så hun kunne ryge en cigaret. Rygeforklædet skulle have beskyttet hende mod gløder fra cigaretten.

Men selvom plejecentret ifølge politiets oplysninger skulle have taget sine forholdsregler, fik gløderne fat i hende.

- Røgalarmen går, og personalet bliver tilkaldt. De hjælper hende det, de kan og ringer 112, siger Knud Lauridsen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden fik store brandsår som følger og blev efter branden, der blev anmeldt klokken 9.49 tirsdag, overført til Rigshospitalets brandsårsafdeling, hvor hun blev behandlet.

Klokken halv fem natten til onsdag døde kvinden af sine kvæstelser. Politiet skal nu undersøge sagen nærmere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.