Mærkedage

Alt er ikke til at grine af for Chandler

Optur på lærredet blev fulgt af nedtur i privatlivet. Mandag den 19. august fylder Venner-stjernen Matthew Perry 50 år - med en del ar på sjælen. (Arkivfoto) Neil Hall/Reuters
Matthew Perry var sjov og glad som Chandler i "Venner", men privatlivet var tynget af alkohol og stoffer. Den 19. august fylder den plagede sitcom-stjerne 50.

50 år: I ti år var han manden med den kvikke bemærkning, der på det amerikanske sitcom-show "Venner" fik dåselatteren til at bryde ud.

Rollen som Chandler Bing gav Matthew Perry enorm berømmelse og en solid formue, men succesen på skærmen fulgte den verdenskendte skuespiller op med en lige så solid deroute i privatlivet.

Når Perry mandag den 19. august fylder 50 år, kan han derfor se tilbage på flere indlæggelser for både alkohol- og pillemisbrug.

Det så ellers lyst ud, da Matthew Perry i 1980'erne flyttede fra sin canadiske mor i storbyen Ottawa for at slutte sig til sin amerikanske skuespillerfar i Los Angeles.

I Canada havde Perry været en af sit lands bedste ungdomstennisspillere, men i USA lagde han ketsjersporten til side for at satse helhjertet på skuespillet.

Frem mod gennembruddet i "Venner" havde Matthew Perry flere mindre roller i amerikanske serier - heriblandt rollen som den selvmordstruede rigmandssøn Roger Azarian i hitserien "Beverly Hills 90210".

"Venner" kørte over ti sæsoner fra 1994-2004.

I flere interview har Matthew Perry senere erkendt, at han ofte var stærkt plaget af sine misbrug under optagelserne, der også i flere af de senere sæsoner blev tilrettelagt efter Perrys indlæggelser.

Som mange andre Hollywood-stjerner blev han afhængig af det receptpligtige medicin Vicodin, der dulmer smerter og angiveligt giver en heroinlignende rus.

I årene efter "Venner" havde Perry flere roller i Hollywood-film og medvirkede også i mindre roller i andre serier.

Hans eget forsøg på at lave et comeback til seriehimlen hed "Mr Sunshine" og havde Perry i hovedrollen.

"Mr. Sunshine" blev dog lukket ned efter en enkelt sæson i 2011, og Matthew Perry har ikke lavet de store ting på skærmen siden da.

I stedet har han kastet sig over opkøb af ejendomme og er begyndt at skrive skuespil.

Hans debut, "The End of Longing", fik i 2016 debut i London og året efter i New York.

Stykket er en mørk komedie, der handler om fire mennesker i 40-års-alderen, der slider for at finde ud af, hvad livet går ud på.

Anmeldere i både Storbritannien og USA sablede stykket ned.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.