Erhverv

Analyse: Købmanden Lars Larsen havde en udløbsdato

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

- Jeg har ingen udløbsdato, sagde Lars Larsen, da han for et år siden stillede op til fødselsdagsinterview, fordi han fyldte 70.

Købmanden bag Jysk-koncernen var dengang stadig bestyrelsesformand for et livsværk, som havde rundet 2600 butikker i 50 lande.

Alligevel viste der sig at være en udløbsdato, der lå tættere på, end nogen havde anet. I går, mandag, gik Lars Larsen bort efter et kort sygdomsforløb med leverkræft.

De mange flotte ord, der blev skrevet, da Lars Larsens sygdom blev kendt i juni, blev nu skrevet om til mindeord og kondolencer. Alt fra iværksættere til de øverste topchefer, fra almindelige lønmodtagere til ministre, satte ord på, hvordan Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Jysk nåede at fejre 40-års jubilæum med Lars Larsen, der undervejs var blevet Danmarks fjerderigeste, men samtidig var i øjenhøjde med de kunder, der købte hans produkter i butikkerne ude ved indfaldsvejene.

Lars Larsen bliver husket for at trodse små kår i en barndom uden en far og med en psykisk syg mor. Han løb en stor risiko, da han i 1979 åbnede Jysk Sengetøjslagers første butik i Aarhus, og risikoviljen holdt han fast i igennem alle årene.

Sommetider måtte han bakke ud af projekter, der ikke viste sig levedygtige. Hans rejsebureau, Larsen Rejser, skulle ride videre på sengetøjslagrenes succes og købmandens kendte ansigt, men måtte sælges efter mangeårige tab.

Til gengæld er mange andre satsninger blevet til succeser, og blandt iværksættere får man idolstatus for at afprøve de skæve idéer. Lars Larsen gjorde det, imens han holdt iskoldt fokus på sin kerneforretning i Jysk.

Han fremhævede gerne, at han var en selvgjort købmand uden fine eksamenspapirer. Han havde med andre ord ikke læst sig til, hvordan man udvikler sin første butik til en international kæde, hvordan man håndterer væksten, om kunsten af rekruttere massevis af nøglemedarbejdere på alle niveauer og alt det andet, som følger med.

Det begyndte med købmandskab, som kræver en god næse for at skaffe de varer, som opfylder kundernes behov til den rigtige pris. Den egenskab blev udvidet med en sans for forretning, der gjorde Jysk til et milliardforetagende, der ser ud til at have en stor fremtid foran sig.

Det er store ord i en tid, hvor forbrugerne ændrer adfærd, og salget rykker til internettet. Jysk konkurrerer både mod giganter som Ikea og Amazon, men det er en udfordring, som Lars Larsen tog i stiv arm. Sammen med sin ledelse fastholdt han et momentum for at udvikle Jysk-koncernen, så den stadig er svær at komme udenom.

- Vi tager kampen op mod Amazon. Hver gang, vi åbner nye butikker i nye lande, bliver vi stærkere, sagde Lars Larsen sidste år.

For ganske nylig nåede en af Jysk-grenene, Jysk Nordic, en milepæl ved at nå en onlineomsætning på en milliard kroner i løbet af blot 1 måneder. Salget går ikke ud over de fysiske butikker, for kunderne foretrækker i vid udstrækning af hente deres onlinevarer i den nærmeste Jysk-butik. Og det skulle være en dårlig købmand, der ikke forsøgte sig med lidt mersalg, når kunden alligevel står i butikken.

Nu skal Jysk klare sig uden Larsen. Generationsskiftet har købmanden planlagt igennem en årrække, og tilbage i juni, da kræften pludselig kom på tværs, kunne Lars Larsen trække sig som bestyrelsesformand. Den post udfyldes nu af hans søn, Jacob Brunsborg, der sikrer, at familien ikke blot bevarer ejerskabet, men også er inde over store beslutninger i fremtiden.

Den daglige drift ligger i hænderne på Jan Bøgh, der er Lars Larsens mangeårige fortrolige. Tidligere i år fik han ekstraordinært stor magt, da man droppede en historisk betinget opdeling af Jysk-koncernen i Jysk Nordic og Dänisches Bettenlager i Flensborg.

Det senest udmeldte mål er, at Jysk skal vokse til 5000 butikker. Ved redaktionens slutning var man nået over 2800 butikker i 52 lande.

Lars Larsen har sat dybe aftryk, der rækker langt ud over driften af en butikskæde med fokus på dyner, melaminkommoder og havemøbler.

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.