Indland

Anmeldere om Valhalla-film: Skuffer fælt og kedelig

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

En ny film om Valhalla, der baserer sig på 40 år gammel tegneserie, imponerer ikke anmelderne.

Annonce

Da filmatiseringen af Peter Madsens tegneserie "Valhalla", baseret på nordisk mytologi, i 1986 blev vist i de danske biografer, løste mere end en halv million billet.

Nu rammer instruktør Fenar Ahmads fortolkning af historien - denne gang med rigtige skuespillere - de danske biografer.

Men biografgængere risikerer at blive skuffede, hvis man spørger man anmelderne.

I Politiken konkluderes det, at filmen "skuffer fælt", og den får to hjerter, mens den i Jyllands-Posten får tre stjerner og bliver kaldt "jætteflot, men kedelig."

- Han (Fenar Ahamad, red.) arbejder i blockbusterens tjeneste, og det ligner, at mange af beslutningerne i filmens kreative proces er taget i en komité, hvor udtrykket er blevet buldrende, lidt koldt – og flot, javel – men også noget ligegyldigt, skriver Jacob Wendt Jensen i Jyllands-Posten.

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg skriver, at de "langsommeligt deklamerede replikker buldrer som en tom mjødtønde." Han kvitterer med tre stjerner.

Filmen får blandt andet kritik for at mangle humor.

- Uden humor forsvinder enhver nuance i filmens karaktertegning, hvilket er den største mangel i forhold til forlægget, hvor særligt Loke var en dybt forunderlig figur, skriver Politikens anmelder Joakim Grundahl.

Han mener heller ikke, at de visuelle muligheder i filmen bliver forløst overbevisende.

- "Valhalla" er ikke en produktion, der kan måle sig med de internationale fantasyfilm, den efterligner. Og som arvtager til Peter Madsens særlige nordiske tone, der ligger i forlængelse af den overleverede mytologi, skuffer den fælt, lyder det videre fra Politiken-anmelderen.

Filmen får dog ros for sit visuelle udtryk af Berlingskes anmelder, der er imponeret over, hvor loyalt det visuelt er lykkedes at genskabe tegneseriens karakterer:

- Filmens Røskva (Cecilia Loffredo) har store cirkelrunde øjne som i tegneserien og på hendes storebror, Tjalfe (Saxo Moltke-Leth) hænger hårtjavserne ned over øjnene, nøjagtig som Peter Madsen tegnede dem for 40 år siden, skriver Kristian Lindberg.

/ritzau/

Link til anmeldelse i Politiken
Link til anmeldelse i Berlingske
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.