Annonce
Kultur

Arkitektonisk kunst, der rækker mod lyset

Kunstnerduo'en Spacegirls - øverst Elisabeth Gellein, på stilladset Cisse Bomholt Christiansen - arbejder på deres tårn, der når næsten op til ovenlysvinduet. Foto: Morten Stricker
En af de tre nye udstillere på Huset for Kunst & Design er duo'en Spacegirls. De har slæbt 250 fiberbetonplader med til Holstebro og har opført et tårn, der stræber mod himlen.
Annonce

Holstebro: I sommeren 2018 fik Huset for Kunst & Design (HFKD) en bevilling til at få huset renoveret. Ifølge kurator Anna Bak var det på høje tid.

- Loftet i det ene rum var nærmest ved at falde ned, og det dryppede med regnvand flere steder. Det var så synd. Jeg har altid syntes, at arkitekturen her er helt fantastisk. Der er lagt så meget energi og lys ind i rummene, og jeg hører ofte fra de kunstnere, der udstiller her, at "wow, det er jo nærmest et mini-Louisiana", fortæller Anna Bak.

Hun fik den idé at kuratere udstillinger, der skulle "anerkende huset og rummene" og som kunne understrege den flotte arkitektur.

På den fjerde og sidste såkaldte "3 x solo"-udstilling her i 2019, har kunstnerduo'en Spacegirls fået tildelt det store rum med det ovale ovenlysvindue. Og for de to kvinder, der udgør Spacegirls, 30-årige danske Cisse Bomholt Christiansen og 29-årige norske Elisabeth Gellein, var det en fed opgave. De er begge uddannede arkitekter MAA fra Kunstakademiets Arkitektskole i København, og i deres atelier har de en bog stående om arkitektparret Inger og Johannes Exner, der blandt andet tegnede Nørrelandskirken i Holstebro (1965-69) samt Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, der i dag hedder Huset for Kunst & Design, opført i 1971.

- I bogen står der, at Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, som det hed dengang, har "det bedste lys i kongeriget", fortæller Elisabeth Gellein.

De to kvinder har netop taget udgangspunkt i ovenlysvinduet og har bygget et tårn, bestående af betonplader med en samlet vægt på to tons, der rækker helt op til vinduet og skaber et nyt rum i rummet, når man går op ad tårnets indvendige trappe.

Installationskunstneren Jacob Tækker bruger med sine to glober - en med "Slaraffenland" (eller "Himlen") og én med "Skærsilden" (eller "Helvede") - også de to rum, han har fået tildelt. Skærsilden er naturligvis i kælderen, mens himlen/slaraffenland er en etage højere.

I det sidste rum kan man se værker, malet af billedkunstneren Emily Gernild.

3 x solo på HFKD

Fredag den 15. november klokken 16 er der fernisering på en ny udstilling i serien 3 x solo på Huset for Kunst & Design (HFKD), Nørrebrogade 1, Holstebro.

3 x solo er et to-årigt udstillingskoncept, udviklet af kurator Anna Bak og Søren Taaning, Dansk Talentakademi (DTA).

Fire gange om året finder Anna Bak tre yngre, danske samtidskunstnere/designere eller kunstnergrupper, der udvikler en soloudstilling i et tildelt lokale på HFKD.

Kunstnerne denne gang er billedkunstneren Emily Gernild, installationskunstneren Jacob Tækker samt kunstnerduo'en Spacegirls, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.

Udstillingen kan ses hver weekend frem til og med søndag den 22. december.

.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.