Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Forårsmarkedet på Ausumgaard er fra i år en saga blot, men en afløser kommer i 2020. Arkivfoto: Morten Stricker
Men en afløser er allerede i støbeskeen, og folkene bag skulle være klar til at melde noget mere ud i oktober
Annonce

Hjerm: I ti år har man kunnet tage til forårsmarked på Ausumgaard i løbet af foråret og møde hundredvis af stande med mad, keramik, tøj og meget andet samt aktiviteter til børnene, gymnastikopvisninger og musik.

Sidste år fejrede Ausumgaard, at det var 10. gang markedet blev afholdt, som altid er velbesøgt henover weekenden. Men i år bliver det afløst af noget andet. Det skriver Ausumgaard selv i en pressemeddelelse.

- Det bliver en afløser for forårsmarkedet, hvor vi kommer til at fokusere på at skabe nye oplevelser og mere indhold for gæsterne – og for os er det helt naturligt, at det overordnede tema er bæredygtighed. Det bliver en god blanding af markedsområder med salg af både fødevarer og lækre produkter med en bæredygtig profil. Derudover bliver der en masse spændende værksteder samt debatter og foredrag med perspektiver på bæredygtighed, siger Maria Lundgaard-Karlshøj, der sammen med sin mand driver Ausumgaard.

Afløseren for forårsmarkedet kommer til næste år, og folkene bag er i fuld gang med at udvikle konceptet og forventer at kunne fortælle mere til oktober. Så selv om forårsmarkedet på Ausumgaard nu er fortid, lover de, at det nye tiltag vil være noget at komme efter også.

- Det bliver meget spændende, hvordan vores omgivelser tager imod konceptet, så vi glæder os rigtig meget til at præsentere alt det nye, siger Maria Lundgaard-Karlshøj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.