Erhverv

Ausumgaard-par overhalede landmænd fra 10 andre lande: - Jeg turde slet ikke tro på, at vi havde en chance for at vinde

Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj vandt Baltic Sea Farmer of The Year Award. Det var første gang i prisens historie, at der er en dansk vinder. Foto: Magda Lena Rachanska/Fussy
Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard har vundet Baltic Sea Farmer of The Year Award i konkurrence med landmænd fra 10 andre lande. Parret får prisen for deres fokus på en bæredygtig produktion.
Annonce

Hjerm: - Jeg turde slet ikke tro på, at vi havde en chance for at vinde prisen, da vi blev præsenteret for alle de gode tiltag, som landmændene i de andre deltagerlande har lavet. Men så lykkedes det alligevel, og det er vi noget oppe at køre over, sagde Kristian Lundgaard-Karlshøj, da avisen fangede ham i en pause i prisfesten onsdag eftermiddag i Warszawa i Polen.

Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj fra Ausumgaard har vundet Verdensnaturfonden WWF's pris Baltic Sea Farmer of The Year Award i konkurrnece med landmænd fra 10 andre lande. Parret får prisen for deres fokus på en bæredygtig produktion.

Det er første gang i prisens historie, at der er en dansk vinder.

Prisen gives til en landmand fra et af de 11 lande omkring Østersøen, som gør en særlig indsats for miljø og bæredygtighed med særligt fokus på at nedbringe udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Landmandsparret Kristian og Maria Lundgaard-Karlshøj var i år den danske kandidat, og den internationale jury takserede deres indsats på Ausumgaard mellem Holstebro og Struer til at være så stærk, at de er årets prisvindere. Ud over hæderen består prisen af en plakette og en kontant belønning på 10.000 Euro. Det var konsulent Lene Gadgaard fra Lemvigegnens Landboforening, som havde nomineret parret.

Det er utrolig dejligt at få sådan en anerkendelse fra folk, der har stor viden om miljø og bæredygtighed.

Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Stolt og glad

Kristian Lundgaard-Karlshøj er stolt og glad over prisen.

- Det er utrolig dejligt at få sådan en anerkendelse fra folk, der har stor viden om miljø og bæredygtighed. Det styrker vores tro på, at vi gør noget af det rigtige på Ausumgaard, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

De bæredygtige initiativer, som banede vej for prisen, handler blandt andet om, at Ausumgaard er partner i et projekt om at etablere et storskalaanlæg til udvinding af protein fra økologisk græs. Det skal øge arealet af græs i sædskiftet og samtidig producere et mere bæredygtigt protein end andre alternativer såsom soja.

Familien Lundgaard-Karlshøj er også med i et projekt om at producere melorme som proteinkilde både til fødevarer og som foder til husdyr. Andre bæredygtige initiativer er etablering af eget biogasanlæg, etablering af minivådområde til opsamling af kvælstof og anlæg af vindmøller på Ausumgaards jord.

Prisuddelingen i Warszawa foregik i forbindelse med et todages seminar, hvor alle de nationale vindere var indbudt.

- Det har hele vejen igennem været et fantastisk inspirerende forløb omkring prisen. Det har været lærerigt at få vores forskellige initiativer gået igennem i forbindelse med den danske del af konkurrencen. Samtidigt har jeg haft nogle virkelig spændende diskussioner om bæredygtighed med de andre landmænd, der er med her i Warszawa. Prisen er et rigtig godt initiativ fra WWF til at styrke arbejdet for et bedre miljø, siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.