Erhverv

Bang & Olufsens direktør ønskede selv at gå

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge bestyrelsesformand Ole Andersen ønskede B&O-direktør Henrik Clausen selv at forlade firmaet.
Annonce

Det var Henrik Clausens eget ønske at stoppe som administrerende direktør for Bang & Olufsen.

Det fortæller Ole Andersen, der er bestyrelsesformand for selskabet, som tirsdag har ansat svenskeren Kristian Teär som ny topchef.

- Henrik Clausen har et par gange inden for det seneste halve års tid indikeret til mig, at han ikke så sig selv som en langsigtet direktør.

- Det må vi som bestyrelse forholde os til, og det har vi gjort, siger Ole Andersen.

B&O har siden december sidste år tre gange nedjusteret forventningerne, og aktiekursen er faldet omtrent 75 procent i samme periode. Men ifølge Ole Andersen var det ikke et tema at fyre Henrik Clausen, inden han selv kom med ønsket om at skifte.

Da Henrik Clausen blev ansat i 2016, var det dog som en langsigtet løsning.

- Det er det som udgangspunkt altid, når man ansætter en direktør, men man kan også diskutere, hvad langsigtet er. Han har været her siden 2016, og det har været nogle hårde år, hvilket kan have spillet ind på Henriks beslutning, siger han.

Ole Andersen ønsker ikke at kommentere processen om at finde den nye direktør.

Kristian Teär fortæller dog selv, at han havde den første samtale i løbet af sommeren.

Ifølge Ole Andersen er der på den korte bane ingen ændringer i Bang & Olufsens strategi.

- Det her direktørskift skal ske så udramatisk som muligt. Vi har en strategi, som Henrik Clausen har været med til at udvikle, og den kører videre.

- B&O er i dag i en lang bedre forfatning end for fem og ti år siden. Vi har været udfordret med distributionen de seneste kvartaler, men produkterne og brandet er stærkt, siger han.

Flere analytikere har løbende spekuleret i, at Bang & Olufsen er for lille en spiller til at klare sig på sigt. Det vil Ole Andersen ikke gå ind i.

- Jeg ejer ikke Bang & Olufsen. Vi driver virksomheden, som om den står alene, og hvis der så kommer nogen og vil købe den, så må vi forholde os til det, siger Ole Andersen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.