Kultur

Besøgende kom langvejs fra til marked

Indehaveren af Kabbel Hovedgaard, Kirsten Carstensen, stod selv for en daglig rundvisning på den gamle herregård med fin tilslutning. Foto: Morten Stricker
Annonce

Nørlem: - Det forløb rigtig godt. Vi havde cirka 800 betalende gæster på de tre dage, og der var en god stemning, siger indehaveren af Kabbel Hovedgaard, Kirsten Carstensen, om efterårsmarkedet, der fandt sted på Kabbel torsdag, fredag og lørdag i sidste uge.

Efterårsmarkedet har fundet sted siden 2014, og det afvikles i et samarbejde mellem den gamle herregård og Dansk Husflids Lemvig-afdeling.

Arrangørerne kunne konstatere, at de besøgende kom langvejs fra for se på husflidsarbejde og kunsthåndværk.

- Der var en hel del tyske turister, og der var også gæster fra både Nordjylland og Østjylland. Der var også mange fra lokalområdet og Vestjylland generelt, siger Kirsten Carstensen.

Hun viste selv rundt på den gamle herregård - én gang hver dag - og her var tilslutningen ganske flot med cirka 50 hver gang.

Der var 22 udstillere, og de var positive i evalueringen af de tre dage.

- Der var nogen af dem, der solgte virkelig godt. Jeg tror, der er adskillige, der køber deres julegaver her på markedet, siger Kirsten Carstensen.

Hun forventer, at der bliver et nyt efterårsmarked næste år.

- Vi fortsætter, så længe vi har kræfterne til det, siger Kirsten Carstensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.