Navne

Biskop Stubkjær tager orlov fra sit embede

Torsdag den 20. Juni. Lone Weinreich interviewer biskop henrik Stubkjær om det at være mand. Altså ikke om hverken kirke eller tor, men om at være mand. Foto: Morten Pedersen
Viborg Stifts biskop Henrik Stubkjær har søgt om orlov fra sit embede. Til februar lægger han bispekåben til side for at dygtiggøre sig inden for ledelse.

Viborg: Da Henrik Stubkjær for fem år siden blev valgt til biskop, var han sideløbende med sit job som generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp i gang med en master, en MPG, på Copenhagen Business School (CBS).

Han var sådan set færdig, men manglede kun at skrive sit speciale. Det nåede han ikke, før han blev valgt som Viborg Stifts nye biskop.

Men nu ønsker den 57-årige Henrik Stubkjær at færdiggøre studiet, og da flere formalia nu er faldet på plads, ligger det fast, at han i tre måneder i 2020 træder tilbage fra sit embede for at hellige sig bøgerne.

Biskoppen holder dermed orlov i februar, marts og april næste år. Domprovst Thomas Frank konstitueres i perioden som biskop.

To dispensationer

Det har krævet to dispensationer, før Henrik Stubkjær kunne få bevilget orlov.

Den ene fra CBS, som skulle acceptere, at han kan skrive sin master, selvom fristen for dette egentlig er udløbet.

Den anden er fra Kirkeministeriet, der som udgangspunkt helst vil, at kun én biskop er på orlov ad gangen.

- Så det skulle lige falde på plads med mine kolleger, forklarer Henrik Stubkjær.

Stubkjærs jobskifte for fem år siden betyder også, at han ændrer emnet på sit speciale, så det nu handler om kirkelig ledelse.

- Der er meget snak om ledelse i kirken. For to år siden kom der en rapport om stifterne, hvor to store konsulentfirmaer undersøgte tilfredshedsgraden og administrationernes drift. Den rapport endte ud i 16 anbefalinger, og dem har vi biskopper diskuteret med kirkeministeriet.

- Jeg oplever anbefalingerne som nogle, der er utroligt præget af New public management med centralisering og effektivisering og ved at sætte kontrolapparater op. Min oplevelse er, at kirken står så stærkt, fordi vi netop har undgået de regimer.

- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med ledelse i kirken, for kirken er en forunderlig størrelse, hvor vi hverken er stat eller en almindelig organisation. Vi er noget unikt, og kirken er præget af at vokse nedefra, siger Henrik Stubkjær.

Klart formål

Viborg Stift er det stift i landet, som sender flest præster på studieorlov: Otte om året.

Nu er det så at sige blevet chefens tur, forklarer Henrik Stubkjær.

- Jeg er godt klar over, at det kan virke lidt hurtigt, erkender han.

En biskop har kun én mulighed for orlov. Henrik Stubkjær bruger altså sin efter fem år.

- Jeg har lyst til det her, og hvis specialet skal gøre gavn, og hvis det skal gøre mig til en bedre biskop - hvilket er mit klare mål - så giver det bedst mening at bruge den nu. Hvorfor så vente i fem eller ti år?

Biskoppen og hans sekretær har i samarbejde forsøgt at skubbe så mange væsentlige opgaver og arrangementer til perioden før eller efter hans studieorlov.

- Selvfølgelig ved jeg ikke endnu, hvordan det bliver at stå ude i tre måneder. Jeg har det ikke godt med det, men skal det her blive til noget, må jeg sørge for at have tiden til det. Jeg skal nok få travlt, og jeg tror, at det bliver både interessant og vigtigt, for vi er i en tid, hvor kirken ikke bare kan være reaktiv. Vi må også proaktivt tale om ledelse, mener Henrik Stubkjær.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.