Kultur

Boganmeldelse: Heden, ja man tror det næppe

Hans Jørgen Degn har gjort det til sit livs mission at holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse, skriver anmelderen af Degns fagbog "Heden".
Annonce

Bøger: Endnu i 1973 kæmpede mere end 200 spillegale urfugle om hunnernes gunst på Borris Hede i Vestjylland. Det var dette betagende skuespil, der sendte forfatteren af en ny bog om heden, Hans Jørgen Degn, ud på sit livs mission: At holde øje med den jyske lynghede og arbejde for, at vi, vores børn og børnebørn kan få samme fantastiske oplevelse.

Som ansat ved Ringkøbing Amt fulgte han udviklingen og medvirkede til at vedligeholde hederne, så de kunne blive ved at være, ja netop heder.

I dag opfatter vi den lyngklædte hede, der strækker sig så langt øjet rækker, som et nationalt klenodie. Hertil valfarter vi gerne, når sensommeren sætter hedelyngen i smuk, violet blomst.

"Heden, ja man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt ...", skrev H.C. Andersen. Allerede dengang, i 1860, forudså digteren, at heden ville forsvinde: "Skynd dig, kom, om føje år, heden som en kornmark står". Og det havde han egentlig ikke noget imod. Andersen var fremskridtets mand. Han ønskede, at heden blev opdyrket.

Omkring 1750 dækkede hederne en tredjedel af Jylland, cirka 900.000 hektar. Nu er der kun 80.000. Resten er opdyrket.

Degn ytrer ikke noget romantisk ønske om at genskabe fortidens heder. Men han vil bevare de få, vi har tilbage, ved at passe og pleje dem på rette vis. Hvordan det kan ske, begrunder han ud fra sine erfaringer i den virkelige verden. Heden er ikke vild natur. Den er skabt af hedebonden, der udnyttede og udpinte den i forvejen magre jord. Ingen lader sig vel i dag friste til at overtage det slidsomme arbejde. I stedet må vi pleje hederne ved at efterligne de metoder, som fortidens bønder anvendte. Overlades heden til sig selv, bliver den med tiden atter til skov.

Bogen er inddelt i seks kapitler. De to første handler om hedens skæbne igennem de seneste 100 år. Degn omtaler udførligt de planter og dyr, som hører heden til, og viser, hvor stærkt heden har ændret sig gennem årene. Ikke fordi den er blevet opdyrket, men især fordi den får for meget luftbåren kvælstof-gødning.

Kapitel tre beskriver, hvordan heden har det i dag. Det ser man åbenbart ikke så let. For de metoder, myndighederne bruger til at bedømme hedens tilstand, peger i vidt forskellige retninger. Så er det svært at beslutte, hvad man i praksis skal stille op. Degn mener, at man i højere grad skal vurdere tilstanden ude i virkeligheden end gennem indviklede, indendørs beregninger.

Fjerde kapitel ser på de love og regler, som heden administreres efter. Forfatterens grundige gennemgang viser, at de desværre er uklare og tolkes så forskelligt, at de i praksis ikke kan sikre hedens overlevelse.

Forløsningen kommer i femte kapitel, hvor Degn giver sit bud på, hvordan vi kan passe og pleje hederne, så vi får mest ud af indsatsen. Det kan undre, at man især benytter den dyreste metode, nemlig at sende husdyr ud at græsse. Det kan være fint nogle steder. Men græsning kan ikke genskabe ødelagt hede. Her må andre midler til.

I sidste kapitel spørger Degn, hvad hederne kan forvente af os i fremtiden. Han guider os hjælpsomt rundt i de forskellige måder, hvorpå vi opfatter naturen og dens mange bidrag til vores velbefindende.

Degn lægger krop og sjæl i sin beretning, så man bliver både berørt og beklemt over den måde, hvorpå vi forvalter heden, en af vores mest elskede naturtyper. Han har sat sig for at skrive, så de fleste kan læse med. Kun på den måde mener han at få danskerne til at bakke op om at vedligeholde enestående naturtyper som heden.

Bogen er en guldgrube af information. Den giver tillige et indblik i en vidende og engageret embedsmands oplevelser og handlinger. Måtte andre på samme måde dele lige så rundhåndet ud af deres erfaringer.

Hans Jørgen Degn: Heden. Aarhus Universitetsforlag, udkom tidligere i år. Illustreret. 272 sider

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.