Erhverv

Boom i netsalget sender Matas' omsætning op

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Matas' salg på nettet er tredoblet det seneste år, mens salget i de fysiske butikker til gengæld står stille.

Kunder på jagt efter makeup, creme eller parfumer køber i stigende grad på nettet.

Matas har over det seneste år haft en tredobling i salget på nettet, der nu udgør omkring 11 procent af det samlede sal mod 4 procent for et år siden.

Fremgangen det seneste år skyldes blandt andet opkøbet af onlineselskabet Firtal Group, der faldt på plads i slutningen af 2019.

Med købet har Matas blandt andet overtaget webshoppen helsebixen.dk og made4men.dk. Derudover er salget steget med omkring 67 procent på Matas' egen hjemmeside.

Samlet endte Matas' salg på 876 millioner kroner i første kvartal, hvilket dækker over april, maj og juni.

Det er en stigning på knap 4 procent over det seneste år. Til gengæld er salget i butikkerne faldet med 1,2 procent i kvartalet.

Det hænger dog primært sammen med, at butikkerne havde lukket to dage mere i første kvartal sammenlignet med året før.

Matas melder om et lavere salg af produkter i kategorien "Mass Beauty", der er dagligdagsprodukter som shampoo, tandpasta og cremer.

Gennem de seneste år har Matas været hårdt presset i den kategori fra blandt konkurrenten Normal og supermarkederne.

Til gengæld steg salget af produkter i de dyrere kategorier og helseprodukter.

Matas fik i første kvartal et overskud på 51,9 millioner kroner, hvilket er et fald på 20 millioner kroner over det seneste år.

Faldet skyldes stigende omkostninger til opkøb, og at der er blevet brugt flere penge på at opruste på det digitale område.

For hele regnskabsåret, der slutter i marts 2020, forventer Matas en vækst i sit salg på 3,5-6,5 procent, når man sammenligner med året før.

/ritzau/

Link til regnskab fra Matas på selskabets hjemmeside
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.