Holstebro

Borger foreslår alternativ til nye omstridte elmaster

Familien Bækstrøm risikerer at få nye 35 meter høje elmaster blot 100 meter fra deres hus, og derfor er de en af de familier på Hestbjergvej, som har protesteret mod de nye master. Henrik Bækstrøm (t.v.) foreslår i stedet at supplere med et jævnstrømskabel til effektiv transport af strøm over lange afstande. Foto: Jens Kirk
Henrik Bækstrøm, der bor nær Idomlund, foreslår, at man beholder den nuværende elforbindelse til grænsen - og så supplerer med et jævnstrømskabel til effektiv transport af el over lange afstande.
Annonce

IDOMLUND: Henrik Bækstrøm er en af de borgere vest for Holstebro, som har udsigt til at få 35 meter høje elmaster tæt på sit hus, og som allerhelst så den ny 400 kilovolt forbindelse lagt i kabler.

- Eller også må de beholde masterne på statens eget område i stedet for at flytte dem tæt på os, siger Henrik Bækstrøm med henvisning til, at de nuværende master står på kasernens øvelsesområde - men altså master, som militæret gerne vil slippe for.

Henrik Bækstrøm har dog også tænkt på en anden mulighed, hvis det kun kan lade sig gøre at lægge 26 kilometer af de 170 kilometer nye højspændingsledning i jorden.

- Det må kunne laves på en anden måde, så man beholder den nuværende forbindelse - og så supplerer med et nedgravet kabel med jævnstrøm, siger Henrik Bækstrøm.

Jævnstrøm i kabler bliver brugt som en effektiv måde at transportere store mængde strøm over lange afstande. Det sker både mellem Norge og Jylland og under Storebælt. Til gengæld er jævnstrøm ikke uegnet til lokal elforsyning.

- Med jævnstrøm mindsker man oven i købet energitabet. Og det er jo netop store mængder strøm fra nye vindmøller på havet, som er begrundelsen for, at linjen skal forstærkes, siger Henrik Bækstrøm.

Både i Sverige og Tyskland bruger man jævnstrøm til transport af el over store afstande - og som løber ved siden af vekselstrøm til lokal forsyning.

Det er ikke fordi, han så ønsker, at de nuværende elmaster bliver stående, selv om de ikke står tæt på hans hus.

- Sådanne forbindelser lægger man i jorden andre steder, siger Henrik Bækstrøm.

Den nuværende højspændingsledening på 150 kilovolt løber gennem kasernens øvelsesområde. Henrik Bækstrøm foreslår i princippet at beholde den og supplere med et jævnstrømskabel til effeltiv transport af el el over lange afstande. Foto: Jens Kirk

Dækker ikke behovet

Energinet har tidligere undersøgt muligheden for at lægge en jævnstrømsforbindelse i stedet for de elmaster med vekselstrøm. Men konstateret, at det både vil være for kompliceret og risikabelt og for dyrt.

Men Energinet har ikke undersøgt præcist det, som Henrik Bækstrøm foreslår, hvor jævnstrømskabel er motorvejen til transport over store afstande. Mens landevejen med mange af- og tilkørsler for el skal være de nuværende master.

Selv om dette alternativ ikke er vurderet direkte, så mener Christian Jensen, der er projekleder hos Energinet dog ikke, at det er en mulighed.

- Vi har ikke blot brug for at få transporteret store mængder strøm fra Idomlund til Endrup eller til grænsen. Vi har også behov for at kunne samle strøm fra vindmøller og solceller op i især Stovtrup ved Varde, og så dur jævnstrøm ikke, siger Christian Jensen.

Allerede i dag er man ofte nødt til at standse vindmøller i kraftigt blæsevejr, fordi elforbindelserne ikke er kraftige nok.

- Med nye solcelleparker og havvindmøller, vil det blive forværret, så det haster med en forstærkning, siger Christian Jensen.

Henrik Bækstrøm er til gengæld rystet over, hvis det er rigtigt, at Energinet har fået ændret konklusionen i en rapport fra et canadisk konsulentfirma om muligheden for at lægge hele den nye elforbindelse i jorden, som Jyllands-Posten har afdækket.

- Det er bekymrende, og det er uhørt, hvis statslige myndigheder manipulerer med folk, og nogle bør stilles til ansvar, siger Henrik Bækstrøm.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.