Annonce
Kultur

Fabrikkerne lukker tre dage: Bramsen og bosserne klar til stort jubilæumsgilde

Sangerinden Stine Bramsen er en af dem, der optræder til Færch Plasts 50 års jubilæumsfest på lørdag i Gråkjær Arena. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Medarbejdere fra alle europæiske afdelinger af Færch Plast mødes på fredag i Holstebro. Lørdag er der kæmpe jubilæumsfest i Gråkjær Arena med 1100 til festspisning, taler og toppen af dansk musik.
Annonce

Holstebro: - Det bliver et brag af en fest.

Sådan sagde Færch Plasts koncerndirektør Lars Gade Hansen, da han før sommer for første gang omtalte planerne om virksomhedens store 50 års jubilæumsfest i den sidste weekend i oktober.

Nu er ideer og planer blevet til virkelighed. Det hele kulminerer med jubilæumsfesten i Gråkjær Arena lørdag aften.

Den moderne håndboldhal vil på ingen måde ligne sig selv, når 1100 medarbejdere fra Færch Plast skal til gilde og fejre, at virksomheden i dag aldrig har tjent bedre og nu omsætter for 2,5 milliarder kroner.

Der skal også være plads til tre store danske musiknavne. Stine Bramsen og Alphabeat, The Scarlet Pleasure og Four Jacks sørger for den musikalske underholdning i løbet af aftenen.

Festtalerne er overladt til bestyrelsesformand Nils Smedegaard Andersen, der i ni år stod i spidsen for A.P. Møller-Mærsk. Lone Færch repræsenterer Færch-familien. Det var hendes far, Jørgen Færch, der grundlagde fabrikken for 50 år siden. Den tredje taler er koncerndirektør Lars Gade Hansen.

Det er første gang i Holstebro-virksomhedens historie, at produktionen på alle fabrikker bliver lukket ned tre dage i forsøget på at få så mange som muligt af af de 1500 ansatte med til festweekenden i Holstebro.

Festdeltagerne kommer fra fabrikkerne i England, Tjekkiet, Holland, Frankrig og Spanien. Der er også sælgere fra Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

I løbet af weekenden vil der også være en række aktiviteterne for deltagerne, der for manges vedkommende aldrig har været i Holstebro før.

Det er en hemmelighed, hvor meget det koster at flyve langt hovedparten af medarbejderne ind til Holstebro og lukke produktionen ned i tre dage. De udenlandske gæster kommer fredag og rejser hjem igen søndag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.