Udland

Bred opbakning til fælles EU-løsninger på klima og migration

Spidskandidater fra EU's største grupper er enige om, at klima og migration kræver løsninger på EU-plan.

Migrations- og klimakriserne er to af de emner, som flest EU-borgere mener, skal stå øverst på EU's dagsorden.

Og blandt spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen er der under en tv-debat bred enighed om, at fælles EU-løsninger er vejen frem.

EPP-gruppens spidskandidat, Manfred Weber, mener, at EU-løsningen på migration skal stå på to ben: et humanitært i form af en "ny Marshall-plan" med massiv økonomisk støtte til afrikanske lande og et ben af grænsekontrol.

- Det er statsmyndigheder og ikke menneskesmuglere, der skal bestemme, hvem der kommer ind over vores grænser, siger han onsdag i Bruxelles.

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, deltager i debatten for Alde-gruppen.

Hun er mindre konkret om migrationsspørgsmålet, men mener også, at holdbare løsninger kun kan findes på EU-plan.

- Der er brug for et fælles asylsystem og fælles solidaritet. Vi skal gøre det sammen, ellers fejler vi, siger hun.

Vestager mener desuden, at folk i Europa har vist, at "de har et stort, åbent hjerte for flygtninge, der har brug for beskyttelse".

Frans Timmermans, den socialdemokratiske gruppes kandidat, bruger muligheden til at kritisere en italiensk lov, der giver bøder til civile både, der redder migranter op af Middelhavet og tager dem med til Italien.

- Hver gang en person drukner i Middelhavet, mister Europa et stykke af sin sjæl. Vi er nødt til at redde folk på havet. Men vi er også nødt til at prøve at få folk til ikke at forsøge turen, siger han.

Ligesom Manfred Weber mener Timmermans, at EU bør investere meget mere i udvikling i afrikanske lande, så potentielle migranter får lyst til at blive i deres hjemlande.

Når det kommer til bekæmpelse af klimaforandringer er der ligeledes bred enighed om, at de bedste løsninger skabes via EU - og at der i høj grad er brug for tiltag.

Når det kommer til konkrete initiativer splittes kandidaternes holdninger dog.

Frans Timmermans mener sammen med de øvrige kandidater fra grupper på EU-Parlamentets venstrefløj, at der er brug for radikale løsninger her og nu.

- Hvorfor beskatter vi ikke flybrændstof? Der er skat på bilbenzin og tog, men ikke fly - uacceptabelt, siger han.

Timmermans er desuden fortaler for en CO2-skat for virksomheder i EU.

EPP's Weber og Jan Zahradil fra Alliancen af Konservative og Reformister i Europa støtter op om et tidligere erklæret mål om, at EU skal være CO2-neutral i 2050.

De peger imidlertid på, at EU-tiltag i den grønne omstilling altid må tage højde for sociale slagsider.

- Der er store bekymringer i landområder og industribyer om, hvorvidt man kan følge med i den her overgang. Folk føler, at deres levebrød trues, siger Weber.

Ska Keller fra De Grønne mener ikke, at der er tid til at have fløjlshandsker på, når det kommer til klimapolitik.

- Vi kan ikke sige "vent, vi har ikke fundet en løsning" til klimaet, siger hun.

Margrethe Vestager mener ikke, at der er modsætning mellem grøn omstilling og fortsat økonomisk vækst.

- Fordi der kan skabes millioner af job. Eksempelvis ved at bygge højhastighedsjernbaner i Europa, så vores byer kan blive forbundet, og folk kan komme væk fra flyene og ind i togene, siger Vestager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.