Annonce
Kultur

Christian er med i Frost 2 - og så alligevel ikke rigtig

Christian Lund - her set i forbindelse med premieren på den første Frost-film - er opvokset i Mejrup, hvor forældrene stadig bor. Han bor i dag med sin hustru og datter i København. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Christian Lunds figur i animationsfilmen Frost fra 2013 fik en hård medfart. Frost 2 får snart premiere, og Christian Lunds stemme medvirker igen. Ligesom han i øvrigt også er med i en Ole Henriksen-turné og en ny musical.
Annonce

Holstebro-København: Venskabet hverken kan eller vil Christian Lund løbe fra. Både kollegialt og privat ses han med Anna og Elsa - der uden for Disneys Frost-univers i virkeligheden hedder Kristine Yde Eriksen og Maria Lucia Heiberg Rosenberg.

I megahittet Frost fra år 2013 lagde Christian Lund stemme til en af filmens fremtrædende figurer i form af Prins Hans. Han var filmens skurk, "selvom jeg nu stadig holder på, at han også var misforstået," indskyder Christian Lund, og derfor var det usikkert, om Hans ville have en rolle i Frost 2, der får dansk premiere den 25. december.

- Jeg vidste fra nogle af de andre aktører, at de var gået i gang med at lægge stemmer til Frost 2, men jeg hørte ikke noget i starten, så jeg gik ud fra, at Hans ikke indgik i den nye film. En dag fik jeg så et opkald fra SDI Studios, som står for optagelserne i Danmark. De fortæller, at som jeg nok vidste, var de i gang med Frost 2, men som udgangspunkt var der ikke brug for, at jeg kom ind, forklarer Christian Lund.

Prins Hans spiller dog en rolle i Frost 2.

- Men kun en lillebitte smule. Jeg har ikke set filmen, men Hans bruges vist i et flashback, hvor der benyttes noget fra den første film. Jeg vil gætte på, at et tilbageblik med Hans bruges til, at Anna og Elsa skal forstå og lære af deres fortid og hvilke oplevelser, de er formet af, vurderer Christian Lund.

Bliver Frost 2 den sjette?

Fem Disney-film har allerede indspillet mere end en milliard amerikanske dollars i verdens biografer i år. Meget skal gå Frost 2, hvis ikke også den skal nå tilsvarende højder. Den første Frost-film fra 2013 skulle have kostet 150 millioner dollars at lave - og indtjente knap 1,3 milliarder dollars. Frost 2 har dansk premiere den 25. december.

Her ses de fem Disney-film fra i år (i parentes et skøn af, hvor meget filmen har kostet at lave):

1. "Avengers: Endgame": 2,76 milliarder dollars (356 millioner dollars)

2. "Løvernes Konge": 1,65 milliarder dollars (192 millioner dollars)

3. "Captain Marvel": 1,1 milliarder dollars (153 millioner dollars)

4. "Aladdin": 1,04 milliarder dollars (183 millioner dollars)

5. "Toy Story 4": 1,07 milliarder dollars (200 millioner dollars)

Kilde: IMDB.com, businessinsider.com

Med i vampyr-musical

Christian Lund lægger ikke skjul på, at han gerne tog en ny omgang som stemme til en animationsfilm, men den 35-årige sanger og skuespiller har nu hænderne fulde i forvejen.

Han er blevet far til en datter, og fordi hans hustru også står på scenen, begyndte hun tidligt at arbejde igen, da en jobmulighed i Malmø bød sig.

- Jeg har så taget et par måneder derhjemme, og det har været en fantastisk tid at kunne være så tæt på min datter. Det er noget, de færreste har mulighed for, siger Christian Lund.

I starten af december kalder arbejdet igen, når Det Ny Teater opfører "Dance of the vampires", som er baseret på Roman Polanski-filmen The Fearless Vampire Killers med musik af Jim Steinman, der blandt andet stod bag Bonnie Tyler-hittet "Total Eclipse of the Heart", som også er med i stykket.

- Jeg er en del af ensemblet samt dubleant for hovedrollen "Krolock", der egentlig er Dracula. Det er lidt af et sats for Det Ny Teater, som ellers mest er kendt for sine klassikere, hvorimod dette er en kult-komedie, siger Christian Lund, der før sin barselsorlov turnerede som musicalsanger til en række Ole Henriksen-foredrag, som muligvis fortsætter i det nye år.

"Dance of the vampires" har premiere den 23. januar.

Frost 2 har dansk premiere den 25. december. Her ses filmplakaten fra den første film, hvor Prins Hans (dansk stemme ved Christian Lund), der her ses til højre, indtog en fremtrædende rolle. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?