Læserbrev

Dagplejefyring. Prioritering under al kritik

Annonce

Debat: Åbent brev til Børn og Unge i Holstebro:

”There is something rotten in the City of Holstebro”

Dette er et åbent brev, en undring, en klage til Børn og Unge i Holstebro, skrevet af en skuffet forælder som er blevet direkte påvirket af fyringen af en dagplejemor i Tvis området.

Det var med en knude i maven, jeg læste beskeden der var dumpet ned i min e-boks om, at der desværre, pga. faldende børnetal, måtte fyrres en dagplejemor i Tvis. Det gav nemlig minder om da vores store pige gik i dagpleje i Tvis, og I så under et halvt år efter hun var startet valgte af fyre vores dagplejemor, for at en lille måneds tid bagefter, kaste os rundt til diverse gæsteplejere, imens I på ingen måder informerede os forældre.

Men denne gang var det anderledes, denne gang er vores datter nummer to, hos en af de dagplejere i Tvis som har flest børn, hvor 3 ud af 4 familier aktivt har ønsket hende til barn nummer to eller tre, hende som stort set ingen sygedage havde, hende som altid var fleksible med ferier, både i forhold til jeres, kommunens, behov men også i forhold til os forældre, hende hvis egne børn var så store og velfungerende at de i tilfælde af at have en dag med hovedpine sagtens kunne klare sig selv.

Så der var ro på, og jeg sov godt natten til fredag, hvor opkaldet ville komme om morgenen, hvis vores dagplejemor var blevet prikket, og hun derfor ikke kom på arbejde.

Men opkaldet kom. En lettere morgengnaven ansat ringede om spurgte om vi vil have en gæsteplads, ikke noget med at sige det er vi kede af, ikke nogen forståelse for at vi var frustreret over, igen, at stå her. Nej, hun blev faktisk decideret sur da der blev spurgt ind til en mulighed for at klage.

Men kære Børne og Unge Holstebro, hvorfor lige vores dagplejemor igen. Det kan ikke engang dagplejemor få svar på. For mig som forældre lugter det langt væk af rygklapperi og nepotisme, lige som første gang. Første gang, var der en anden dagplejemor som havde sit hus aktivt til salg, altså hele fundamentet for at hun kunne fungere som dagplejemor var hun på vej væk fra, men hende valgte i at beholde.

Denne gang har I for et halvt år siden ansat en ny dagplejemor i byen, på trods af der faktisk var pladser, som I vælger at lade blive, I har dagplejere med færre børn tilknyttet, flere sygedage, mindre fleksibilitet. Men dem vælger I at beholde.

Jeg synes jeres prioritering, og forklaringer, eller mangel på samme, er under al kritik. Både i forhold til den måde I nu har smidt fire familier ud i uvished om fremtiden, men også den måde I fyrer uden nogen logisk grund, men på en baggrund, der lugter langt væk af vennetjenester og tilfældigt lotteri.

Kan I komme med en forklaring?

Vi tav stille, klappede hælene i sidste gang, det gør vi ikke denne her gang.

Jeg synes jeres prioritering, og forklaringer, eller mangel på samme, er under al kritik. Både i forhold til den måde I nu har smidt fire familier ud i uvished om fremtiden, men også den måde I fyrer uden nogen logisk grund, men på en baggrund, der lugter langt væk af vennetjenester og tilfældigt lotteri, skriver en vred forælder, Ditte Egerrup Christensen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.