Mærkedage

Dansk films store erindringskunster

Nils Malmros fotograferet ved verdenspremieren i Rom i 2013 på filmen Sorg og glæde om konens drab på deres lille barn under en psykose. En film, der var den ultimative kulmination på et langt filmværk med afsæt i instruktørens eget liv. Max Rossi/Reuters
Nils Malmros har beriget filmarven med en stribe dybt personlige film på ærkeårhusiansk om menneskets uskyldstab. Lørdag den 5. oktober fylder han 75 år.
Annonce

75 år: Den første film, som den mange gange prisbelønnede filminstruktør Nils Malmros lavede for over 50 år siden, var ifølge ham selv pinlig.

Men så tog det fart for Malmros, der 5. oktober fylder 75.

Hans seneste film "Sorg og glæde" fra 2013 blev af anmelderne skamrost og indstillet som dansk Oscar-kandidat.

Men også de mellemliggende blot ni film fra den meget grundige århusianers hånd har skrevet sig ind i den danske filmskat.

Først med den skelsættende trilogi: "Lars Ole 5. c", "Drenge" og "Kundskabens Træ" på klingende aarhusiansk. Med en hudløs skildring af barndom, pubertet og tidlige voksenår gav de ham tilnavnet barndommens spion: Ham der husker alt det, vi andre prøver at glemme.

Siden kom flere kapitler med instruktørens tanker om faderskab og teenagefrigørelse ("Skønheden & Udyret"), den hårde start som selvlært filmkunstner ("Aarhus by Night"), mødet med den smukke, maniodepressive kvinde ("Kærlighedens Smerte") og forhistorien om lægefaderens liv ("At Kende Sandheden").

"Kærestesorger" i 2009 var en tilføjelse til "Kundskabens Træ" og med Malmros' grundighed filmet over tre år, så skuespillernes fysik passede til historien.

Alt sammen én lang række af personlige film baseret på instruktørens eget erindringsstof og liv.

Det eneste sidespring i rækken var, da Malmros i 1997 på Færøerne instruerede "Barbara" ud fra Jørgen-Frantz Jacobsens roman.

Men den allermest personlige og måske sidste film fra Nils Malmros, "Sorg og glæde", kom i 2013. Den dykkede ned i tragedien, da hans kone Marianne for nu 35 år siden slog deres ni måneder gamle spædbarn ihjel i en psykose.

En historie om kærlighedens ultimative prøvelse, som Malmros i 29 år havde haft i baghovedet, men som hans kone måtte overtale ham til at lave.

Ved siden af filmene uddannede lægesønnen Malmros sig undervejs til læge, selv om det tog 22 år. Uddannelsen sikrede ham indkomst mellem filmene og tillod ham at være selektiv med sine projekter.

Instruktørkollegaen Lars von Trier, der har kaldt Malmros en af de absolut bedste i dansk film, forsøgte at lokke ham med på dogmebølgen for at udfordre hans udtalte behov for kontrol. Det skulle perfektionisten Malmros dog ikke nyde noget af.

Nils Malmros bor fortsat med sin kone i Aarhus-forstaden Højbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.