Danmark

Seks nedslag i uenighederne: Datacentre giver få job og koster i havvindmøller

Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politikerne har besluttet, at 55 procent af dansk energi skal være vedvarende i 2030, og de nye datacentre udfordrer den målsætning og det danske elnet. Klimarådet og Datacenter Industrien har hver sit syn på de strømslugende centre, som rummer vores billeder og e-mails.

Elforbrug: Hvert nyt datacenter fylder godt med byggepladser på størrelse med 170 parcelhusgrunde, et par tusinde arbejdspladser i byggeperioden og derefter også forbruget af energi til de tusindvis af servere, som rummer vores facebook-opdateringer, emails og billeder i den digitale sky.

Kun i Vestdanmark er energiforsyningen dimensioneret til nye datacentre uden at sætte forsyningssikkerheden og stabilitet over styr, så tech-virksomhedernes informationslagre sætter infrastrukturen i Danmark på en prøve og vil ifølge Klimarådet påvirke hver danskers økonomi mange år frem. Omvendt mener brancheorganisationer, at de vil styrke dansk eksport og fremme grøn omstilling.

1 Prisen er nye havvindmøller

Hvert nyt datacenter koster nyopførte vindmøller i dansk farvand. Folketingets partier besluttede med energiaftalen fra 2018, at Danmark i 2030 skal være forsynet med 55 procent vedvarende energi. Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Klimarådet vurderer i sin seneste analyse fra april, at datacentrene om 10 år vil have øget Danmarks elforbrug med 17 procent.

2 En udgift på 400 millioner om året

Datacentrene koster det danske samfund dyrt ifølge Klimarådets analyse, fordi vedvarende energi i 2030 stadig vil være dyrere end konventionelt produceret energi. Datacentrene betaler godt nok elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger. Men der er ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på 400 millioner kroner i et scenarie. I et andet scenarie med færre datacentre bliver regningen 100 millioner kroner - i et tredje med flere centre lander udgiften på en halv milliard kroner om året.

3 Stor usikkerhed i prognosen

Apples aflysning af sit datacenter i Aabenraa og Facebooks nedadvendte tommel til projektet i Esbjerg giver store udsving i prognosen for energiforbruget de næste år. Konsulentfirmaet Cowi har for Energistyrelsen vurderet, at datacentrenes forbrug i 2030 kan spænde fra omkring 1 TWh til hele 10 TWh ( en terawatt-time er en million megawatt-timer, så det er rigtigt meget).

4 Kæmpe investering - få faste arbejdspladser

Facebooks datacenter i Odense giver i daglig drift 150 arbejdspladser til området. I byggeperioden dog job til omkring 2000 mennesker. Apples center ved Viborg giver også 150 faste arbejdspladser fra alt fra ingeniører til gartnere. Investeringen for tech-virksomheden er dog omkring seks milliarder kroner. Facebooks datacenter i Odense står i flere hundrede millioner dollars.

5 En løsning i grøn omstilling

Interesseorganisationen Data Industrien deler ikke Klimarådets bekymringer og mener ikke, at datacentrene stjæler grøn strøm. Ifølge direktør Henrik Hansen (som også er erhvervsdirektør i Viborgegnens Erhvervsråd) er det en bagvendt logik og svarer til at beskylde elbiler for det samme. "Men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi, ” argumenterer Henrik Hansen på foreningens hjemmeside.

Også Dansk Energi bakker op om den argumentation, hvor branchechef Kristine Grunnet ønsker flere centre i Danmark netop, fordi vindkraft fra Nordsøen kan dække vores energiforbrug 10 gange. Desuden vil tech-virksomhederne være med til at finansiere grøn energi, argumenterer hun.

6 Datacentre giver ny eksport

Ifølge Datacenter Industrien giver Apples og Facebooks nye centre Danmark store fordele med en ny vækstindustri med mulighed for eksport at grøn, dansk teknologi. Og det er med datacentre som med produktion af kød, at vi i Danmark kan producere mere klimavenligt end i andre lande.

“Vi bruger allesammen mere data, så der vil komme flere datacentre uanset hvad. I Danmark kan vi så udvikle dem med bæredygtig drift fremfor at drive dem med et kulkraftværk i andre lande. Her er også et potentiale, der kan sammenlignes med det danske eksporteventyr for vindmøller”, lyder argumentationen fra Henrik Hansen.

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.