Annonce
Debat

Debat: Dyremishandling - en kat er ikke “bare en kat”

Annonce

Kattenes største problem er, at der er for mange af dem, og at alt for mange ikke regner en kat for noget.

For at højne kattenes status og nedregulere bestanden af katte, er der brug for at Christiansborg lytter til dyreværnene og laver en god kattelov.

Ville vi acceptere at naboen lod sine hunde få hvalpe udendøre uden at tage dem ind i tryghed med risiko for, at hvalpene blev væk fra deres mor og døde af kulde og sult eller endte som gadehunde? Ville vi acceptere, at levende hvalpe blev smidt i affaldscontainere i en sæk? Ville vi acceptere, at de blev efterladt bange og forsvarsløse i en papkasse på en rasteplads?

Ville vi se den anden vej, når 10 forhutlede hunde sad uden for en ejendom i nabolaget? Ville vi være ligeglade, når naboen flyttede og lod sine hunde sidde tilbage overladt til egen skæbne? Ville vi acceptere, at naboen fodrede en flok vilde hunde utilstrækkeligt i årevis uden at tage ordentligt hånd om dyrenes sundhed og formering? Ville vi acceptere, at der sad underernærede hunde med betændte øjne på havnen, når vi gik aftentur? Ville vi acceptere gadehunde i Danmark, der levede af de madrester, de kunne finde? Ville vi acceptere holdningen: “De hunde er jo bare nogen, der render her, det er der ikke noget at gøre ved”.

Nej vel. Så hvorfor skal dyr rangordnes?

Katten hører ikke naturligt til i den danske natur, og uden menneskehjælp går de en langsom pinefuld død af sult, kulde og sygdom i møde.

Katteejere må først og fremmest tage ansvaret på sig og få deres tamkatte mærket registreret og neutraliseret (kastreret/steriliseret). Hvor de sky “staldkatte” er velkomne, og man sørger for lun soveplads og daglig fodring, bør de indfanges i fælder, sundhedstjekkes mærkes og neutraliseres. Der er kun fordele ved at reducere kattebestanden til sunde, neutraliserede katte uden overskudskillinger.

Alle landets kommuner bør pålægges at finde penge i budgettet til professionel indfangning og regulering af vildtlevende katte. For en til to kroner pr borger pr år, kan der gøres en stor forskel i forhold til at nedbringe bestanden af kummerligt levende katte.

Uanset om man kan lide katte eller ej, er det i alles interesse at regulere bestanden professionelt og humant.

Der skal en holdningsændring til. En kat er ikke “bare en kat”!

Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.