Debat

Debat: Finanslovsforslag markerer ny kurs.

Annonce

Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringens udspil til finanslov er et vigtigt kursskifte. Øget ulighed er igen yt. Vi har en regering, som for alvor tror på det Danmark, vi kender og bryster os af. Et Danmark, hvor vi investerer i hinanden. Et Danmark hvor vi løfter de svageste i stedet for at piske dem. Vi er igen et land, som med stolthed beder de bredeste skuldre om at bære de tungeste byrder.

Og ved I hvad? Jeg tror på, at de medborgere som tjener mest, gerne bidrager lidt mere til fællesskabet. De sidste årtier har vi set utallige skæve reformer. Er du blandt de rigeste, har du også fået mest i kroner og øre af den førte (skatte)politik. Men nu ræsonnerer en ny melodi fra Christiansborgs murværk. Finanslovsforslaget er et godt eksempel på, at uligheden er på tilbagetog. 28.000 børn får en politisk håndsrækning med et tilskud til børnefamilier. Regeringen vil annullere planlagte sænkninger af integrationsydelsen. Den skjulte topskattelettelse på fri telefon skrottes. Og loftet på aktiesparekontoen hæves ikke. Det er et godt første skridt. Men det er ikke perfekt. Vi skal som samfund aldrig stille os tilfreds. I stedet skal vi altid stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Mere rigt, lige og trygt. Derfor foreslår vi, at politikerne nedsætter en ulighedskommission. Vi har brug for en kommission, som nytænker, hvordan vi måler ulighed. Og så skal kommissionen belyse udviklingen af ulighed bredt set og vurdere konsekvenserne heraf. Ulighedskommissionen skal som et sidste punkt generere nye idéer. På den måde sikrer vi, at der er flere solidariske forslag på politikernes skrivebord. Nu har regeringen udstukket en ny retning. Vi har stadig til gode at se, hvordan Folketinget vælger at agere, når finansloven skal forhandles på plads. Meget tyder dog på, at tiderne med stigende ulighed er på retur.

Lizette Risgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.