Debat

Debat: Homo perdere – det ødelæggende menneske

Annonce

Naturen har skænket os en helt enestående planet med et unikt plante- og dyreliv, som vi er i fuld gang med at ødelægge. Og vi almindelige borgere er fuldstændig magtesløse.

Vi opfordres til at sortere affald og flyve mindre, mens verdens ledere ikke griber effektivt ind overfor afbrænding af regnskoven. Det gør ondt at se – måske netop fordi vi trods mange års udvikling stadigvæk instinktivt føler os knyttet til naturen , og ved at det ender galt.

Googler man Brasilien set fra satellit og zoomer tæt ind på det mørkegrønne, kan man se, at veje, byudvikling og landbrug har ædt sig langt ind i junglen. Det er svært at forestille sig, at afskovningen vil stoppe. Hvis der ikke gribes radikalt ind her og nu, er jeg overbevist om at følgende scenarie vil blive virkelighed i løbet af de næste kun 30-40 år: Regnskoven vil gradvis reduceres til isolerede skovområder af mindre god kvalitet og med lavere diversitet adskilt af marker, veje med langstrakte byer og industri/minedrift. Der er ikke længere tale om egentlig regnskov, da nedbøren er blevet uregelmæssig og sporadisk.

Amazonfloden er blotlagt over lange strækninger, og store dele af Amazonas lider af begyndende tørke. For at kompensere for den dårlige jord (og høste værdifuld tømmer), finder afskovning stadigvæk sted med og uden tilladelse fra regeringen. Der drives ulovlig jagt i de isolerede skove, hvor de indfødte for længst er blevet fordrevet eller assimileret, og tusindvis af dyrearter ikke længere findes. Modsat andre steder på jorden, er mange af Amazonas dyr sky og uegnede til at leve tæt på mennesker.

På et tidspunkt bliver ørkendannelsen så tilstrækkelig markant, at det kniber for befolkningen at brødføde sig selv. Verdenssamfundet skal nu iværksætte et omfattende fødevareprogram til brasilianerne i stil med det, vi har set i Afrika, som også engang var rigt på (regn)skov, grønne stepper og dyreliv. Hvem er den skyldige? Den virkelig skyldige? Brasilien? Til dels. Vesten? Nej. USA og alle deres bøfspisere? Til dels.

Det er naturligvis FN, der er den store synder. Vi taler om stormagter som USA og Kina. Men begrebet burde slet ikke eksistere. Derimod burde Forenede Nationer være en særdeles magtfuld organisation, og ikke som nu en næsten usynlig klub, ingen længere hører om eller respektere. Hvem i dag ved, hvad formanden for FN hedder?

Vil man redde regnskov (og det gælder også Borneo, hvor Indonesiens præsident har planer om at placere den nye hovedstad), så kan man ikke overlade tingene til fx G7, klimakonferencer og nogle få ansvarsbevidste statsledere. Man skal have to redskaber: Et politisk uafhængigt verdensråd, som kan diktere miljøtiltag uden vetoret fra store lande og de berørte lande (her Brasilien og dets nabolande).

De af FN pålagte restriktioner skulle ubetinget og straks iværksættes. Samtidig skal man oprette en enorm fond, som afhjælper de værste økonomiske konsekvenser af de pålagte indgreb. Fonden kompenserer for en del af Brasiliens mistede eksportindtægter på oksekød, men samtidig spares der import på andre områder.

Og regnskoven er i dag nem at overvågene med satellit. Satte man nogle koordinater kunne FN sige hertil og ikke længere. Og ja, Bolsonaro tager fejl; Amazonas tilhører ikke Brasilien. Amazonas er de indfødte og dyrenes og planternes land.

Som det er nu skalter og valter under tusind toneangivende ledere og politikerne med verdens miljø, fordi de alle er inhabile, altså partiske. Brasiliens præsident Jair Bolsonaro hævder at ville mætte alle brasilianernes munde, men reelt går han bøndernes ærinde; han har etableret verdens største slagterbutik; kødeksport og regnskov (i stil med Danmarks svinekød og udledning af pesticider). Ingen politiker vil ramme bilisterne. Ingen vil gå til valg på mindre forbug. Derfor skal FN ubegrænset kunne diktere. Alt andet ser jeg som plat og symbolpolitik. Verden er langsomt ved at drukne i vand og affald og vi forbyder plastikposer og tandstikkere! CO2-udslippet vil ikke falde de første 50 år.

Miljø- og klimatiltag vil først begynde at hjælpe den dag det gør ondt. Der er ikke noget der hedder ”Lad os redde klimaet på en behagelig måde.” Vindmøller er ikke først og fremmest tænkt som en miljøforbedring, men skabt med henblik på, at vi fortsat kan forbruge endnu mere.

Man kan ikke både tale jublende om økonomisk vækst og samtidig ville redde jorden. Jorden er ligeglad med intentioner, den reagere kun på handling. Vi fortjener ikke længere betegnelsen homo sapiens, for er vi ikke holdt op med at bruge vores sunde fornuft? Men hvem kan også holde ud at se regnskoven brænde? Vi lukker simpelthen ned. Og det samme gør politikerne og statslederne.

Det mest sindsyge er måske, at alle verdens væsentligste problemer kunne løses på kun 700 dage – hvis der var et diktatorisk FN og politisk vilje over hele linjen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.