Debat

Debat: Sygefraværet stiger hos SOSU'er. Drop berøringsangsten over for sygemeldte

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, for arbejdspladsen og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSU'ernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit. For sygefravær smitter, viser en række studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt. Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs, men det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten med råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere.

Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed. Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt.

Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.

Lars Andersen
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.