Debat

Debat: Vågn op og tag ansvar - Padborg-sagen er hæleri med jobs

”Jeg har et rigtig godt tilbud til dig: Et spritnyt tv fra B&O-fabrikken til 5.000 kroner. Top?”

Nej, den hopper du og jeg ikke på. Vi ved godt, at det lyder for godt til at være sandt. Der er tale om hælervarer. Vi vil ikke være i god tro, hvis vi køber en vare til en helt urealistisk pris.

Den samme, sunde skepsis har mange danske virksomheder desværre ikke, når de skal have en underleverance. Eller os borgere, hvis vi skal have hjælp til rengøringen og haven eller af håndværkere. Derfor er vilkårene på det danske arbejdsmarked blevet forværret de seneste ti år. Og udviklingen går stadig den forkerte vej.

Der har været mange mediehistorier om, hvordan der bedrives social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft i mange tilfælde bydes løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra de frivilligt aftalte overenskomster på området. Lidt firkantet sagt, så bliver de udenlandske kolleger budt de ringeste vilkår, jo kortere tid de har været i Danmark, og jo mindre, de ved om det danske pris- og lønniveau.

Og desværre støder vi i 3F også stadig oftere på illegal arbejdskraft og groteske løn- og arbejds- og levevilkår, der er så horrible, at det smager modbydeligt af tvangsarbejde og sågar menneskehandel. I dette farvand opererer afstumpede banditter, der er bedøvende ligeglade med, om de scorer kassen på narko eller menneskehandel til prostitution eller tvangsarbejde.

Jeg startede selv på arbejdsmarkedet som 18-årig, hvor jeg fik job i et frysehus på havnen i Esbjerg, og min generation mødte i langt de fleste tilfælde et velorganiseret arbejdsmarked, hvor der var ordnede og fair vilkår.

Efter tillidshverv som først sikkerheds- og siden tillidsrepræsentant blev jeg leder af a-kassen i den lokale fagforening og fik også lov at stå i spidsen for fagforeningen i en årrække. Derfor har jeg med en bred kontakt til kolleger både, når de var i job, og når de var ledige, kunnet følge den negative udvikling for lønmodtagerne de sidste 30 år.

Utrygheden er vokset markant blandt kollegerne, blandt andet fordi politikerne har forringet dagpengene og det sociale sikkerhedsnet, og fordi man har slagtet efterlønnen, og fordi alt for mange organiserede arbejdsgivere ser stort på, hvad løn- og arbejdsvilkår deres underleverandører byder deres ansatte.

Dermed giver underbetalt udenlandsk arbejdskraft øget utryghed for danske lønmodtagere, både gennem frygt for fyringer og pres på løn- og arbejdsvilkår og længere ledighedsperioder. Trods arbejdsgivernes konstante råb om mere arbejdskraft har vi således fortsat 12.500 ledige jobsøgende kolleger i 3F.

Vi skal have stoppet den bølge af utryghed, og det starter med, at vi alle – hver især – tager ansvar for at sige fra, når vi møder urimelighederne. Det skriger da til himlen, at mange af de mest udsatte og udnyttede udenlandske kolleger knokler med arbejdsopgaver for nogle ganske velhavende danskere og virksomheder, der i mange tilfælde kvitterer med helt umenneskelige opholds- og levevilkår.

Desværre slår de større arbejdsgiverforeninger sig hovedsaglig til tåls med statistik over de udenlandske lønmodtagere, der er ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Hvad havde man regnet med, at tallene her skulle dokumentere? Overenskomstbrud?

Men forhåbentlig har 3Fs lyttemøder for politikere de senere år bidraget til, at man har fået øjnene op for problemernes omfang. Større skandalesager, der har givet genlyd i medierne – som de chokerende forhold for chaufførerne i Padborg-lejren og bygningsarbejderne i Holbæk-sagen, der var lokket hertil på løgne og drømme – har nok også hjulpet.

Den nye regering vil heldigvis styrke den fælles myndighedsindsats fra politi, SKAT og Arbejdstilsynet markant i forhold til Løkke-regeringerne. Det er hårdt tiltrængt.

Men i lyset af de stadig flere, grove sager, er der også brug for at skærpe straf- og bødemulighederne over for brug af illegal arbejdskraft og grov udnyttelse af mennesker, der er personligt eller økonomisk sårbare.

Politikerne kan og skal gøre meget for at dæmme op for udviklingen.

Du og jeg er imidlertid også nødt til at vågne op, tage ansvar og sige fra og råbe op, når vi møder urimelighederne. På samme måde, som vi heller ikke vil investere vores penge i et køb, hvor prisen er for god til at være sand.

Henning Overgaard
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.