Annonce
Struer

Den hidtil bedste SB Cup

750 unge fodboldspillere og lige så mange forældre og søskende havde en fin weekend til SB Cup i Struer Energi Park. Foto: Johan Gadegaard
750 unge fodboldspillere fordelt på 126 hold havde en fin weekend på og uden for banerne i Struer Energi Park
Annonce

Struer: Det var en træt, men meget tilfreds stævneleder Karsten Lund, der mandag morgen kunne evaluere den femte SB Cup i indendørs fodbold, der blev afviklet i weekenden i Struer Energi Park.

- Det var på alle måder den hidtil bedste udgave af denne turnering. Der var glade børn, der dystede i de forskellige rækker på banerne, og i pauserne var caféen det store samlingspunkt, hvor man udover at få stillet sult og tørst også kunne muntre sig med andre aktiviteter. Og så var det i år lidt lettere at få frivillige hænder med til at hjælpe med de praktiske gøremål, lød det umiddelbart fra Karsten Lund.

SB Cup er en turnering for bredden, og det præger også weekenden.

- Naturligvis er det altid vigtigt at vinde, når man går på banen, men vi sørger også for, at alle spillere får en velkomstpose med lidt at spise og drikke, når de ankommer. Og så er der medaljer til alle spillere i de yngste årgange. Det betyder meget for den enkelte purk at få noget med hjem fra stævnet, siger Karsten Lund.

Vi havde i år lidt færre deltagere - nok fordi Borbjerg laver en decideret pige-turnering - men ellers er mange klubber gengangere fra år til år. De kommer helt fra Skanderborg, Viborg, Skjern og Thisted for at være med.

Karsten Lund, stævneleder, SB Cup

Mange kommer langvejs fra

SB Cup spilles altid i den første weekend i december, og turneringen er ved at bide sig fast som en tradition for flere klubber.

- Vi havde i år lidt færre deltagere - nok fordi Borbjerg laver en decideret pige-turnering - men ellers er mange klubber gengangere fra år til år. De kommer helt fra Skanderborg, Viborg, Skjern og Thisted for at være med, oplyser Karsten Lund.

Det er også en tradition ved SB Cup'en, at der gives spurtpræmier for en god detalje i kampene, og det er noget, som spillerne husker.

- Vi insisterer faktisk på, at der skal være lidt ekstra til SB Cup'en i form af blandt andet spurtpræmierne. Det koster så lidt for klubben, men heldigvis nyder vi stor opbakning fra vores sponsorer, siger stævnelederen.

Under turneringen hjælper omkring 70 frivillige med at tage vagter, så rammerne er så gode som mulige for deltagerne.

- Nogle tager en enkelt vagt eller to, mens andre nærmest er i gang hele weekenden. Jeg vil ikke sige, at det kommer af sig selv med at engagere de frivillige, men det er blevet lidt lettere fra år til år. Og det er glædeligt, pointerer Karsten Lund.

Efter den veloverståede weekend tyder alt på, at der også bliver en 2020-udgave af SB Cup'en.

Der blev kæmpet bravt inde på banen, men i pauserne var der tid til hyggeligt samvær med andre aktiviteter. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?