Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kælderen her, som ligger under Parkskolen, har tidligere været i spil som ny bopæl for Struer Ungdomsskole. Arkivfoto: Morten Stricker
Både på ungdomsskolen og Parkskolen i Struer meldes der om store bekymringer i forhold til at lægge de to enheder sammen og skabe en fælles ledelse og bestyrelse.

Struer: Det er i forbindelse med Struer Kommunes helhedsplan for 0 til 18-års området blevet foreslået at flytte Struer Ungdomsskole ud til og i en eller anden forstand ind under Parkskolen i Struer.

I et af bilagene fra mandagens ekstraordinære møde i børne- og uddannelsesudvalget kan man nu se forslag til organiseringen af en eventuel sammenflytning af de to enheder.

I begge modeller er det med én skoleleder for både Parkskolen og ungdomsskolen i top med en fælles bestyrelse som næste led under sig.

Herunder er så en pædagogisk leder for Parkskolen, en for ungdomsskolen og en kasse, hvor der bare står 10. klasse?

Sidstnævnte er også blevet nævnt som en mulig, ny beboer på Parkskolen.

Så er der også en model to, hvor den pædagogiske ledelse af ungdomsskolen er delt ud på to personer, som det også er tilfældet i dag.

Og så for lige at sætte en sidste sløjfe på er det i bilagene også nævnt, at Parkskolen og ungdomsskolen godt kan få fælles ledelse og bestyrelse uden at bo sammen.

Annonce

Jeg tænker ikke, at det her kan lade sig gøre i praksis, og så vil det jo resultere i en halv million kroner i besparelse på rammen til ungdomsskolen. Det er svært at se, hvordan det her på nogen måde kan blive en styrkelse.

Dennis Christensen, næstformand i bestyrelsen for Struer Ungdomsskole

Usikkerheden kommer

Mette Majgaard, der er tillidsrepræsentant for lærerne på Parkskolen, er bekymret.

- Vi har stået uden ledelse i ni måneder. Vores skolelederstilling blev slået op to gange, inden de fandt Bente (Larsson, red.), som er den helt rigtige til det her job, begynder tillidsrepræsentanten:

- Det har været en omtumlet periode, men nu er der fundet en nærværende og interesseret leder. Der er styr på rammerne for at drifte folkeskolen og overskud til den enkelte medarbejder, klasserne og eleverne. Der er ro på, og så kommer den her usikkerhed for, hvad der nu kommer til at ske.

En skoleleders job er ifølge Mette Majgaard kompliceret nok i forvejen, hvilket for hende at se svært kan blive mindre af at tage en ungdomsskole med en helt anden lovgivning ind.

- Det er jo ikke fordi, vi ikke vil samarbejde med ungdomsskolen, men nærværende og tydelig ledelse er nemmere, når man sidder tæt på, siger tillidsrepræsentanten.

Ender i besparelse

Hos ungdomsskolen er der bestemt heller ikke positive toner at høre i forhold til forslaget om sammenlægningen.

- For det første skaber det en masse uro igen. Det er kun et år siden, vi sidst skulle kigge på besparelser, og nu er det i spil igen, samtidig med at vores fysiske placering også har været i spil i lang tid, siger Dennis Christensen, der er næstformand i ungdomsskolens bestyrelse.

I den sammenhæng er han bekymret for arbejdsmiljøet for medarbejderne, og om man kan blive ved med at fastholde og tiltrække de rette mennesker til ungdomsskolen.

- Det her vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker. Man sparer ikke bare lige en halv million kroner på ledelse, og jeg har ikke hørt om, at den her model har fungeret før, fortæller Dennis Christensen:

- Jeg tænker ikke, at det her kan lade sig gøre i praksis, og så vil det jo resultere i en halv million kroner i besparelse på rammen til ungdomsskolen. Det er svært at se, hvordan det her på nogen måde kan blive en styrkelse. Jeg håber, de (politikerne, red.) besinder sig og får det lagt væk.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.