Annonce
Erhverv

Det største ønske fik businessparken ikke opfyldt, men...

BusinessPark Struer kan nu komme i gang med at opdatere blandt andet mødefaciliteterne. Arkivfoto: Johan Gadegaard
De lokale politikere fandt ikke plads i budgettet til et lån på tre millioner kroner til BusinessPark Struer, men lader dog alligevel en dør stå på klem over for ideen.
Annonce

Struer: Blandt de mange emner, der skulle tages stilling til ved dette års forhandlinger om det kommunale budget i Struer, var en ny strategi- og handlingsplan for de kommende år fra BusinessPark Struer.

- Hvis vi skal udvikle os mere og gøre en kraftig indsats i forhold til den iværksætterpolitik, man vil fra kommunens side, og være attraktive i forhold til at tiltrække iværksættere og virksomheder - også med henblik på bosætning - så er vi nødt til at gøre noget nu, lød det i midten af september fra Søren Johansen, der er direktør i BusinessPark Struer.

Strategi- og handlingsplanen handler om at kunne ruste sig til den fremtid, Søren Johansen ser foran sig i de kommende fem til ti år.

I aftaleteksten til budgetaftalen i Struer Kommune, som blev præsenteret i fredags, står, at byrådet ønsker at styrke erhvervsområdet med 600.000 kroner samt et lån på 400.000 kroner til iværksætterindsatsen i BusinessPark Struer.

Det sker som en anerkendelse af den ambition, businessparken har om et fremtidssikret og konkurrencedygtigt iværksættermiljø, fremgår det videre.

Vi lavede en aftale om, at vi ikke for nuværende kunne finde de tre millioner kroner, men at der skal laves en nærmere analyse af det.

John Christoffersen (S), viceborgmester, Struer

Analyse på vej

Kigger man dybere i tallene, kan man se, at de 600.000 kroner er til en digital transformation og skabelse af et samspilsmiljø, mens lånet på de 400.000 kroner er til en opdatering af møde- og konferencefaciliteter.

Derudover havde BusinessPark Struer afleveret et ønske om et lån på tre millioner kroner til et nyt, fremtidssikret og konkurrencedygtigt iværksættermiljø, som der står i sammenhæng med tallene i budgetaftalen.

- Vi lavede en aftale om, at vi ikke for nuværende kunne finde de tre millioner kroner, men at der skal laves en nærmere analyse af det, fortæller viceborgmester John Christoffersen (S), der har plads i økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget.

- Det betyder, at vi her i det næste stykke tid skal have en analyse af de ting, de vil for de tre millioner kroner, så det her er ikke ensbetydende med, at der nu er lukket helt ned for det her. Det kommer an på, hvad vi kommer frem til, uddyber John Christoffersen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.