Annonce
Struer

Det var pigernes dag på B&O: -  Vi har måske været lidt bange for at blive opfattet som nørdede

Caroline Mejlhede (t.v.) og Marianne Skou Jensen fra HTX i Holstebro var målløse, da Adele Simon fra B&O demonstrerede, hvordan hun kunne ændre lydindtrykkene, så det føltes, som om de skiftede rum fra en mindre bil med nedrullede ruder til en af verdens største koncertsale. Foto: Morten Stricker
30 piger fra HTX-uddannelserne i både Holstebro og Lemvig fik onsdag et godt indblik i, hvad de får af muligheder, hvis de vælger at nørde i teknik- og naturfag, når de skal vælge uddannelse om et års tid eller to.
Annonce

Struer: Det var pigernes dag, da B&O onsdag formiddag åbnede dørene til både aluminiumsfabrikken og til laboratorierne, hvor der bliver testet lyd og udviklet højttalere på allerhøjeste niveau i en branche, som har været domineret af mænd.

- Det er fint at komme ud på en virksomhed og se, hvordan tingene fungerer i praksis, mente 18-årige Marianne Skou Jensen efter en runde på Bang & Olufsens aluminiumsfabrik sammen med en større gruppe af piger fra HTX-uddannelsen i Holstebro - og der var bred enighed i flokken om, at det stadigvæk giver god mening at arrangere en begivenhed som "Girls in Science".

- Vi har som piger måske været lidt bange for at blive opfattet som lidt nørdede, hvis vi interesserede os for naturfag og teknik, mente 17-årige Vaishali Sriranjan.

- Men det er da noget, vi er med til at gøre vores for at ændre. Tidligere var der langt flere drenge end piger på HTX-uddannelsen. Nu er vi oppe på 47 procent piger og altså næsten halvdelen, konstaterede hun og fortalte, at hun selv holder flere døre åbne i sit valg af studier, når den tid kommer.

- Jeg har tænkt en del på at blive læge, men det kunne også være noget med design eller måske civilingeniør. Der er mange muligheder, fortalte hun, inden hun kom med i gruppen, der skulle ind i B&Os nye vidunder af en simulator, hvor der er mulighed for at teste, hvordan lydene vil forplante sig i forskellige rum, om så det er den mindste Fiat Punto med sideruderne rullet ned, hjemme i stuen eller i en af verdens største koncertsale.

Vi har som piger måske været lidt bange for at blive opfattet som lidt nørdede, hvis vi interesserede os for naturfag og teknik.

Vaishali Sriranjan, HTX, Holstebro

Helt vildt

Virtual Reality på højt plan, som tidligere har vakt så stor opsigt blandt journalister og andre gæster på virksomheden, at det blandt andet har udmøntet sig i en trekvart side lang artikel i en avis som Washington Post.

Pigerne var da også målløse, da de oplevede, hvordan det virker.

- Det var helt vildt, konstaterede både Marianne Skou Jensen og hendes veninde fra HTX i Holstebro, Caroline Mejlhede - og de kunne så bare undre sig over, hvordan det kunne lade sig gøre.

En af pointerne ved dagens begivenhed og besøget på B&O.

Målet er, at de gerne må blive så nysgerrige, at de får endnu større interesse for natur og teknik, så det er den retning, de vælger, når de om et års tid eller to skal til at vælge uddannelse.

- Det var der, vi gerne ville hen, fortæller Søren Bech, Bang & Olufsens forskningsdirektør, og når han hører, hvordan pigerne reagerede, kan han bare glæde sig over deres begejstring.

Den perfekte rollemodel

Som bonus fik de 30 piger, som var med på dagens besøg, så også en rundvisning og en demonstration af rummets muligheder af en rollemodel som Adele Simon, som er kommet med i Søren Bechs forskningsgruppe på B&O.

- Pigerne gør jo tingene på en lidt anden måde end drengene, mener Søren Bech.

Det er sådan, han oplever det.

- Vi kender det jo også fra de mange Innovation Camps, vi har afviklet for studerende fra hele Europa. Når vi præsenterer et problem, så kaster drengene sig over det og vælter frem med løsningsforslag, mens pigerne trækker sig lidt tilbage og tænker lidt mere over tingene. Det kan i mange tilfælde være rigtig godt, og de kommer så i den sidste ende med langt de bedste løsninger. Sådan er det ikke altid. Men generelt har pigerne en mere holistisk tankegang, og på en virksomhed som B&O er det bare utrolig vigtigt for os at have et godt mix, så vi har nogle af både den ene type og den anden med på holdet. Det gør vi meget ud af, og så ligger det jo i Bang & Olufsens dna, at vi gerne vil gøre en indsats for at få endnu flere til at interessere sig for naturfagene og alle de tekniske uddannelser, forklarer han.

Her fik dagens gæster på B&O mulighed for at være med til at teste, hvordan de nye høretelefoner virker i praksis, og om de nu også bliver hængende på hovedet, hvis man hopper og danser eller bøjer sig for at snøre skoene til en tur i byen. Foto: Morten Stricker

Måtte lukke ved de 30

Søren Bech var derfor også helt med på at åbne dørene på B&O for pigerne, da Naturvidenskabernes Hus lancerede konceptet, som bliver kaldt for "Girl's Day in Science", som i år blev afviklet for syvende gang med tilmeldinger fra cirka 3200 piger, som var på besøg på 61 virksomheder og uddannelsesinstitutioner over hele landet.

På B&O var det cirka 30 studerende fra HTX i både Holstebro og Lemvig, der fik chancen.

- Da vi nåede de 30, måtte vi desværre lukke for tilmeldinger, forklarer Jette Nygaard, som havde det overordnede ansvar for at få gennemført dagens program.

Her kom vi ind i den mere nørdede afdeling, hvor akustikeren, Jakob Dyreby, fik pigerne med til at skrue på knapperne og regne ud, hvad det betyder, når rummet bag en højttaler bliver udvidet eller indskrænket efter behov. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?