Holstebro

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Det var en ulv, som i forrige uge dræbte en kvie på en mark nær Råsted Lilleå. Det viser svarene på DNA-test. Privatfoto: Bo Christensen
Efter svar på DNA-test er det nu bekræftet, at det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå i forrige uge.

RÅSTED: Det var en ulv, som dræbte en kvie på en mark ved Råsted Lilleå den 4. juli.

Det fik ejerne af kvien mandag bekræftet telefonisk fra Miljøstyrelsen, efter der er kommet svar på en DNA-prøve.

- Det kommer ikke bag på os, for svaret var det, som vi havde forventet, siger Bo Christensen, som bor på Gl. Råstedvej

Det er hans 16-årige søn Jacob Christensen, som ejer de først otte - og nu syv kvier - som græsser i et naturområde ned mod Råsted Lilleå.

- Jeg er da rigtig træt af, at den er blevet spist og dræbt af en ulv. Det er jo ikke meningen, at mine kalve skal bruges til det. Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre, siger Jacob Christensen, der lige nu har de syv kvier gående i en mere sikker indhegning ved gården.

Der var elhegn på tre sider af marken ved Råsted Lilleå, men både på grund af de lokale forhold og efter ønske fra Holstebro Kommune var der ikke hegn på den side, som vender ud mod åen.

Det var en ulv, der i forrige uge dræbte Jacob Christensens kviekalv fra denne flok, som lige nu går hjemme ved gården, mens han overvejer næste skridt. Foto: Johan Gadegaard

Første ulveangreb på kvie

Der har tidligere været enkelte ulveangreb på småkalve op til 50 kilo, men kvien vejede op mod 300 kilo, og der har ikke før blevet dræbt stå store kreaturer af ulve i Danmark.

Ulveangrebet på den store kvie får ikke Miljøstyrelsen til at ændre noget i forhold til ulve og beskyttelse af husdyr.

- Det gør det ikke. Det er første gang, at vi har set et ulveangreb på så stort et dyr. Vi betragter det som lidt et særtilfælde, fordi kvien sad fast i et vandhul på marken, så den ikke kunne forsvare sig eller undslippe, siger Lasse Jensen, der er miljøplanlægger i Miljøstyrelsen.

- Men vi holder selvfølgelig øje med udviklingen, og hvis det skulle blive mere almindeligt, må vi genoverveje situationen, siger Lasse Jensen.

I den nuværende forvaltningsplan er der kun mulighed for tilskud til ulvesikre hegn omkring mindre husdyr som får og geder i den "ulvezone" omkring Stråsø Plantage, hvor et ulvepar har etableret sig og har hvalpe. Der gives ikke tilskud til ulvesikre hegn omkring kvæg.

- Vildtforvaltningsrådet og den tilhørende ulvegruppe skal i gang med at arbejde på en revision af forvaltningsplanen for ulve. Og her vil sådanne overvejelser kunne indgå, siger Lasse Jensen.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.