Annonce
Erhverv

Efter besøg på skandaleramt Varde-virksomhed: Minister vil se på importørernes ansvar for kemikalier

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er her fotograferet kort efter besøget på Sky-Light. Foto: Martin Ravn
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har været på besøg på Varde-fabrikken Sky-Light, hvor mindst syv ansatte er blevet alvorligt syge, efter de har arbejdet med kemikaliet PMDA. Her mødte han et ønske om at skærpe importørernes ansvar for kemikalier, og det tager han med sig tilbage til København.
Annonce

Kemikalier: Peter Hummelgaard (S) vil se på, om der er skarpe nok regler for, hvilket ansvar importører har for de kemikalier, som de sælger til virksomhederne.

Det fortæller han, efter han mandag har besøgt Sky-Light, hvor mindst syv medarbejdere har fået kronisk astma efter at have arbejdet med kemikaliet PMDA.

På virksomheden talte han med både ledelse og medarbejdere, og det var især fra medarbejderne, at han blev mødt med forslaget om at skærpe reglerne for importørerne, fortæller han. Han vil tage forslaget med tilbage til København, men han erkender også, at det "sikkert ikke er ligetil".

Sky-Light har ikke ønsket at medvirke

Avisen Danmark havde på forhånd spurgt, om det var muligt at komme med ind på virksomheden, mens beskæftigelsesministeren var på besøg. Det har Sky-Light takket nej til.

Administrerende direktør Søren Kjær Larsen har også fået muligheden for at kommentere ministerbesøget efterfølgende. Det har han ikke ønsket.

Vigtigt med værnemidler

Ministeren tager også med sig fra mødet, at det er vigtigt, at Sky-Lights erfaringer med PMDA bliver udbredt til virksomheder i hele Europa, så ikke flere medarbejdere risikerer lungeproblemer.

Han ser det som væsentligt, at virksomhederne sikrer, at medarbejderne er informeret om og uddannet i brug af nødvendige værnemidler, og at de værnemidler er til rådighed.

Vil ikke dømme

Peter Hummelgaard siger, at hans formål med besøget har været at lære, hvad der kan gøres bedre fremover.

- Jeg skal ikke som en anden dommer kaste dom over, hvad der er sket, siger han.

Han mener, det er "svært at sige", om Sky-Light har gjort det rigtige i forhold til værnemidler i forløbet op til, at medarbejderne blev syge, men han siger, at hans oplevelse er, at Sky-Light har lært af sine erfaringer. De erfaringer skal også komme andre virksomheder til gavn, mener ministeren.

Peter Hummelgaard mener ikke, han har hørt noget, der gør, at han har belæg for at sige, at Arbejdstilsynet ikke har udført sin opgave korrekt. Men som han også tidligere har udtalt, så mener han, at der fremover er brug for mere fokus på kemisk arbejdsmiljø, og han er derfor meget tilfreds med, at der i den nyeste arbejdsmiljøaftale er et særskilt fokus på kemisk arbejdsmiljø, og at der bliver afsat flere midler til arbejdsmiljøindsatsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?