Debat

Efter mødet med sundhedssystemet: Jeg betaler med glæde min skat for den service

Debat: Jeg er glad for vores sundhedssystem og for at betale skat.

Det er min konklusion efter mit møde med et effektivt sundhedssystem, når det gælder. Et system, som er bygget op omkring den praktiserende læge, som er tovholder om mig som patient. Jeg kommer f.eks. til det årlige tjek hos lægen og får taget blodprøver, hvor levertallene ser ”skæve” ud, og lægen kan ikke forsvare ”en laden stå til og lad os nu bare lige se tiden an”-attitude. Nye blodprøver med forhøjede levertal og en ultralydsscanning af leveren, som heldigvis ikke viste noget ondartet, men alt i alt nok til, at min egen læge indlagde mig på akutmodtagelsen i Esbjerg. Tak for den snarrådighed!

Her startede så mit bekendtskab med en anden sektors professionelle behandling. Både i den indledende fase med udredning og behandling og senere, efter at jeg blev overført til gastromedicinsk afdeling, hvor der blev yderligere fulgt op på de ”skæve levertal”, og en leverbiopsi blev anbefalet. Jeg skriver 'anbefalet', fordi der blev lyttet til mig. Jeg var selv med til at tage en beslutning, nu da tallene alligevel havde en faldende tendens.

Jeg havde hele tiden en oplevelse af at være i gode hænder, selv om afdelingen kun havde reduceret sommerferiebemanding.

Jeg vil rose de forskellige afdelinger for deres efterlevelse af de 4 K`er. Kontakten mellem mig som patient, som både fysisk og psykisk var ramt; kommunikationen mellem patienten og de forskellige aktører lige fra lægen, sygeplejersken og til sosu-assistenterne. Der var en udmærket kontinuitet i mit forløb; jeg så den samme læge i den uge, jeg var indlagt og blev meget hurtigt bekendt med de forskellige andre personaler på afdelingen. Det er sammenlagt min opfattelse af god kvalitet.

Nu er jeg så kommet på den anden side og er udskrevet efter en samtale med overlægen. Jeg går til regelmæssige blodprøver og ambulant kontrol ved overlægen. Oplevelsen er stadigvæk, at der er sammenhæng i behandlingsforløbet. Jeg bliver fulgt til dørs med det problem, som heldigvis ikke er så stort længere. Det giver mig også fornemmelse af tryghed.

Jeg ser tilbage på en oplevelse af sygdom, som jeg gerne ville være foruden, men når det nu skulle være, så fik jeg også et kendskab til et system, som fungerede. Læserbreve og folks kommentarer om vores sundhedssystem har ikke altid været rosende, men jeg synes, det er på sin plads også at fortælle de gode historier. Give de skulderklap, som skal gives til et system og dets ansatte, som vi som skatteborgere betaler til - og som jeg vil tillade mig at være stolt af.

Jeg lå nogle gange i hospitalssengen og tænkte på, hvor heldig jeg var. Jeg bor i et af verdens rigeste lande og er så privilegeret, at jeg kan nyde godt at et sundhedssystem, som fungerer professionelt. Mange tak til alle jer, jeg mødte.

Ole Christensen
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.