Annonce
Struer

Efter tabt sag om dagplejebetaling: Struer Kommune betaler en million kroner tilbage

Sagen om Jens Bredal Nielsen er nu endt med, at alle forældre til børn, som har været i dagpleje i Struer Kommune i 2013 og 2014, skal have penge tilbage. Foto: Morten Stricker
Forældre til børn, der har været i dagpleje i Struer Kommune i perioden 2013 til 2014, skal nu have penge tilbage, lyder det fra udvalgsformand.
Annonce

Struer: Forældrene til alle de børn, som i 2013 og 2014 gik i dagpleje i Struer Kommune, skal nu have penge tilbage.

Det sker som følge af en sag, Jens Bredal Nielsen fra Vejrumstad kæmpede for i fem år, før han 6. november i år fik rettens ord for, at han havde ret.

Og det, han har ret i, er grundlæggende, at Struer Kommune i 2013 og 2014 opkrævede mere, end den må for en dagplejeplads. I Jens Bredal Nielsens tilfælde betyder det, at han alt i alt skal have 5780 kroner tilbage.

Peter Vestergaard (R), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Struer Kommune, fortæller nu, at Struer Kommune på baggrund af dommen har besluttet, at alle forældre, der har haft børn i dagpleje i Struer Kommune i 2013 og/eller 2014 skal have den del tilbage, de har betalt for meget.

Rundt regnet er der ifølge udvalgsformanden tale om et beløb i størrelsesordenen en million kroner.

- Forældrene har betalt for meget i 2013 og 2014, og så skal de selvfølgelig have deres penge tilbage, siger Peter Vestergaard, der sammen med resten af kommunen har afventet dommen for at få klarhed i sagen.

Forældrene har betalt for meget i 2013 og 2014, og så skal de selvfølgelig have deres penge tilbage.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget, Struer Kommune

Derfor svar nu

Det er der så nu, og Struer Kommune er derfor i gang med at kortlægge tilbagebetalingen.

- Det, synes jeg, er rigtig godt, for vi har ikke krav på at have penge, som ikke er vores, siger Peter Vestergaard og forklarer, at det, man maksimalt kan få tilbage, er 5780 kroner.

Det skal man have, hvis man har haft ét barn i dagpleje i hele perioden fra begyndelsen af 2013 og til og med udgangen af 2014.

Struer Kommune har afventet en tilbagemelding fra den advokat, der har ført sagen for dem imod Jens Bredal Nielsen, og det er derfor, at der først nu kommer et svar.

Man skulle være sikker på det juridiske i forhold til udbetalingen til de mange forældre, lyder det fra Peter Vestergaard.

Udvalgsformanden ved ikke præcis, hvor mange forældre der skal have penge tilbage, eller hvor mange skattekroner der er blevet brugt på sagen.

- Jeg har ikke været med i hele forløbet, men vi er optaget af, at vi behandler vores borgere ordentligt, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?