Erhverv

Udskiftning i toppen i familiefirma: Medejer sætter sig selv i direktørstolen

Susanne Nicolaisen (th) overtager direktørposten fra Morten Krusborg. Foto: Nicolaisen og Larsen
Susanne Nicolaisen overtager direktørposten i familiefirmaet fra 1. november.
Annonce

Ulfborg: De seneste år har firmaet Nicolaisen og Larsen været igennem store omvæltninger. Som så mange andre forhandlere i maskinbranchen, har der været et stort behov for tilpasning af kundetilbud og løsninger.

Det har givet flere store millionunderskud, men i regnskabsåret 2018/2019 var der igen sorte tal på bundlinjen med et overskud på 725.000 kroner.

Det er administrerende direktør Morten Krusborg, der har stået i spidsen for ændringerne. Men 1. november er hans tid i firmaet forbi. Han er blevet headhuntet til nye udfordringer. Han bliver afløst af Susanne Nicolaisen, der sammen med sin bror Peder Nicolaisen ejer firmaet.

- Under Morten Krusborgs ledelse, har vi fået lavet flere vigtige tiltag for virksomheden. Vi ønskede og har gennemført en klar ændring og strukturering af vores forretning, kultur og samarbejder. Vi har vi fået sat en strategisk retning for vores virksomhed. En opgave som har været udfordrende og krævet et tæt samarbejde, og som Morten har løst til vores store tilfredshed, siger Niels Gade, der er bestyrelsesformand i Nicolaisen & Larsen A/S.

Susanne Nicolaisen har tidligere haft stillingen som direktør.

- Jeg glæder mig til, sammen med ledergruppen at fortsætte den positive udvikling, som vi er inde i. Morten Krusborg har været en stor drivkraft i at bringe firmaet ind i en ny tid, og vi har et team, der er fokuseret på vækst, siger Susanne Nicolaisen i en pressemeddelelse.

Virksomheden har siden 1975 været importør af JCB Entreprenør- og Landbrugsmaskiner i Danmark, og har været familieejet siden grundlæggelsen i 1962.

Den afgående direktør Morten Krusborg tiltræder en ny stilling som driftsdirektør hos Semler Agro den 1. november.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.