Annonce
Kultur

Elever var så benovede, at de næsten glemte at klappe

Emma Hedegaard Christensen (her set i stribet trøje) går i 4. klasse på Vemb Skole, men i 45 minutter tirsdag var hun ballerina. Eleverne gik til opgaven med stor ildhu. Foto: Morten Stricker
Den Kongelige Ballet var tirsdag en tur i Vemb for at optræde og lære fra sig.
Annonce

Vemb: Døren går op i Vemb Hallen, og Emma Hedegaard Christensen og veninderne sætte kursen tilbage mod Vemb Skole.

De er et øjeblik i tvivl om, hvilken time der venter dem på skolen, og midt i diskussionen snupper 10-årige Emma en piruette - i vinterfrakke hen over fortovet.

Frisk i erindringen er de seneste tre timer.

Den Kongelige Ballet er taget fra København for at optræde for elever fra skolerne i både Vemb og Staby.

- Eleverne var fuldstændig væk i de 45 minutter til en time, forestillingen varede. De var så rolige, at da det var ovre, så glemte de næsten helt at klappe. Det var fedt at se, siger skoleleder på Vemb Skole, Christian Salmansen.

Herefter kom den besværlige del. Eleverne fra Vemb Skoles 2. til 4. klasse skulle undervises af ballet-børnene.

- Positionerne var det letteste, siger Emma Hedegaard Christensen om kunsten at stritte med fødderne både indad, udad og på kryds, hvilket nu frarøvede flere af hendes skolekammerater balancen.

- Det sværeste var hoppene, forklarer hun om "skips", en form for gadedrengehop:

- Det var svært at hoppe i takt med armene. Modsat og sådan noget, tilføjer hun.

Den Kongelige Ballet bor på Nørre Vosborg under opholdet i Vestjylland, som tirsdag sendte dem til Vemb. De kommende dage besøges Vinderup, Holstebro og Tvis. Foto: Morten Stricker

Tak for i dag

Den Kongelige Ballet har for år tilbage besøgt Vemb Skole, og det vækkede dengang interessen i en elev, som siden blev optaget i København.

I denne uge besøger balletten igen Vemb - og Vinderup, Tvis, Rolf Krake Skolen samt plejehjemmet Parkvænget i Holstebro.

Balletbørnene, Kompagni B, kommer fra den københavnske balletskole og består af 8. og 9. klasseselever.

- Tak for i dag. I var gode, lød det fra en af instruktørerne, da workshoppen var forbi.

På det tidspunkt var Emma Hedegaard Christensen forlængst gået over til T-shirt og røde kinder.

- Det var fedt at se dem optræde. Jeg har før set ballet i Holstebro, så jeg vidste godt, at det ville være svært, siger hun.

Hun nyder at danse ballet, men det ser alligevel ikke ud til, at det kan presse fritidsinteresserne ridning og fodbold ud i kulden.

- Men jeg vil til at gå til ballet, lyder det fra en skolekammerat, inden pigerne gående og dansende forsvinder ind på skolen igen.

Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.