Mærkedage

En selvlært og meget hædret kunstrebel

Sankt Hans Torv på Nørrebro i København med Jørgen Haugen Sørensens skulptur Huset, der regner. (Arkivfoto) Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen har levet halvdelen af sit liv uden for Danmark, men han udstiller stadig i hjemlandet. Torsdag 3. oktober runder han 85.
Annonce

85 år. Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er på sin 85-års fødselsdag den 3. oktober helt aktuel med en udstilling på maleren og multikunstneren J.F. Willumsens Museum i Frederikssund.

Og mødet mellem de to markante kunstnere svinger overraskende godt trods en forskel i fødselsår på 71 år mellem den for længst afdøde Willumsen (1863-1956) og Haugen Sørensen. Det konkluderer Kristeligt Dagblads anmelder.

Jørgen Haugen Sørensen har omtrent halvdelen af sit liv boet og arbejdet i udlandet. Først i Paris i 1960'erne og siden mest i Pietrasanta i Italien. Han er autodidakt kunstner efter en læretid som gips- og pottemager og debuterede som 19-årig i 1953 på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Hans kunst er ikke for sarte sjæle. Han skildrer verden, som han ser den, præget af krig og vold, og værkerne er voldsomme, blodige og fulde af vildskab.

En af hans skulpturer, "Huset, der Regner", er placeret på Sankt Hans Torv i København. Han har også udsmykket Københavns Domhus med en række relieffer.

I et interview i Jyllands-Posten bekendte Haugen Sørensen i en moden alder, at han med årene er nået frem til, at mennesket er ondt - modsat sin ungdoms overbevisning.

- For at undgå ondskaben må vi bestandig lære at respektere hinanden og kæmpe for demokrati. Udviklingen går den modsatte vej af, hvad jeg troede, forklarede han.

Haugen Sørensen voksede ikke ligefrem op på samfundets solside. Faren forlod moren og to små børn for at rejse til Nazityskland, hvor hans politiske sympatier lå, og moren måtte alene forsørge Jørgen og hans storebror, Arne, der blev en kendt maler og grafiker.

Jørgen Haugen Sørensen har bevaret sin antiautoritære og antimilitaristiske tilgang til tilværelsen, ligesom han stedse har revset kunstverdenens papirtigre.

Han har også begået litografier og film og har udstillet mange steder i Europa, USA og Mexico. Jørgen Haugen Sørensen har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, blandt dem Eckersberg Medaillen (1969) og Thorvaldsen Medaillen (1979), ligesom han i 1984 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen fotograferet 23. maj 2013. Onsdag den 3. oktober fylder han 85 år. Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.