Annonce
Holstebro

Enghaven har fået nye bænke: Endelig er vi samlet igen

Borgmester H.C. Østerby takkede for samarbejdet og ønskede borgerne tillykke med de nye bænke på Enghaven. Foto: Christian Gnutzmann.
Der var fællessang og lidt til at slukke tørsten med, da Enghaven igen kunne agere samlingspunkt for nogle af byens udsatte borgere.
Annonce

Holstebro: Til tonerne af Kim Larsens ’Haveje’ bliver der skænket kaffe og knappet flaskeøl op. Det er nemlig en festdag på Enghaven.

For midt imellem byggearbejde og parkerede biler er to borde- og bænkesæt blevet sat op. De har fået følgeskab af to blomsterkummer, og snart kommer der også toiletter, så byens udsatte borgere kan føle sig hjemme ved deres nye samlingspunkt.

En flok af bænkenes trofaste brugere havde taget imod kommunens indbydelse om at komme til indvielse af de nye bænke. En af dem var 58-årige Erik ’Esse’ Møller. Han har brugt mange timer på de gamle bænke, og nu ser han frem til igen at få en daglig sludder på Enghaven.

- Det er dejligt, at vi har fået vores mødested tilbage. Det betyder rigtig meget at komme herned og høre, hvordan det går med de andre. Nu skal vi have givet de nye bænke noget sjæl, siger han.

Bænkene blev fjernet fra Enghaven for at gøre plads til den nye biograf. Kommunen og borgerne blev enige om, at der skulle findes et nyt samlingspunkt, og nu er ventetiden ovre.

- Det har været kedeligt i den periode, bænkene ikke har været her. Der har vi været delt op i hold, men nu er vi endelig samlet igen, siger Erik Møller.

Indvielse med borgmesteren

Til mandagens indvielse havde borgmester H.C. Østerby (S) også fundet vej til de nye bænke. Han glæder sig over igen at kunne byde de udsatte borgere velkommen på Enghaven.

- Bænkene har fået en dejlig modtagelse, og det er altid hyggeligt at komme forbi hernede. De hilser altid og spørger mig, hvordan det går, siger han.

Erik Møller er taknemmelig over den behandling, han og de andre borgere har fået fra kommunens side igennem forløbet.

- Det er fantastisk, at de også tager hensyn til os, og at vi ikke bare bliver pakket væk i en baggård, siger han.

Skulle det dog ske, at bænkenes brugere får et andet syn på borgmesteren, skal han nok få det at vide.

- Hvis vi bliver utilfredse over et eller andet, må vi jo holde et møde her i ’minibyrådet’, og så sender vi vores mening op til ham, siger Erik Møller.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.