Annonce
Udland

Epsteins ofre vil have prins Andrew til at vidne i retten

Shannon Stapleton/Reuters
Advokat til kvinder, der anklager Epstein for seksuelt misbrug, vil stævne den britiske prins Andrew.
Annonce

Advokaten til fem kvinder, der anklager den amerikanske milliardær Jeffrey Epstein for at have misbrugt dem seksuelt, vil have den britiske pris Andrew til at vidne i retten.

Deres advokat, David Boies, vil stævne prins Andrew for at få ham til at vidne i alle de fem kvinders sager. Det siger han til det britiske medie BBC.

Han hævder, at prins Andrew kan have vigtige informationer om menneskehandel.

Prinsen har tidligere afvist, at han har set eller fået mistanke om, at der foregik noget mistænkeligt under sine besøg i Jeffrey Epsteins hjem.

- En af de ting, vi har prøvet, er at interviewe prins Andrew og prøve at forstå hans forklaring. Han var en jævnlig gæst (i Epsteins hjem, red.), siger advokat David Boies til BBC.

Han tilføjer, at prinsen derfor "burde" tilbyde sit vidneudsagn og tale om sine oplevelser.

Advokaten oplyser videre, at han har forberedt stævninger i alle fem sager. De kan blive underskrevet af en dommer, når prins Andrew næste gang befinder sig på amerikansk jord.

I det tilfælde vil prinsen kunne komme med indsigelser mod stævningen, hvis ikke han ønsker at vidne.

I Storbritannien har prins Andrew bedt om at blive fritaget for officielle forpligtelser på ubestemt tid på grund af sin relation til Epstein-skandalen.

Epstein tilstod i 2008 at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester. Han blev dømt til 13 måneders fængsel ved en omstridt retssag, hvor mange mener, at han slap med en al for mild dom.

Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i august. Det skete, mens han afventede en ny omfattende retssag om menneskehandel og overgreb på mindreårige.

Et centralt vidne i sagen, Virginia Giuffre, har anklaget Epstein for at holde hende som sexslave.

Hun har mandag i et længere interview med BBC forklaret nærmere om, at hun ved flere lejligheder havde sex med prins Andrew, mens hun var mindreårig.

Det har prinsen tidligere afvist i et tv-interview på BBC.

/ritzau/

Link til artikle på BBC
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?