Regionalt

Et samlet regionsråd enige om budgettet for 2020

Aarhus Universitetshospital fik som ventet den største bid af kagen. Men regionsrådets politikere fandt også penge til de øvrige hospitaler og til klimaet. Foto: Jens Thaysen
Som ventet fik Aarhus Universitetshospital den største bid af kagen, men der blev også gode lunser til regionens øvrige sygehuse. Og så blev der afsat 25 millioner kroner til forskellige tiltag på klimaområdet.
Annonce

Regionen: Så er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2020. Og ganske som spået af flere regionsrådspolitikere, blev forhandlingerne ikke nær så langvarige som sidste år. Ligeledes som forventet var det regionens store supersygehus Aarhus Universitetshospital, AUH, som trak det absolut længste strå, da der blev fordelt penge.

Bag forliget, der betyder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 214 millioner kroner til AUH, står samtlige partier.

Men det er ikke kun Aarhus-sygehuset der får flere penge. Alle regionens hospitaler bliver tilgodeset.

Om forliget siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S):

- Det er ikke hvert år, at vi har over en halv milliard kroner til politisk prioritering. Det havde vi i år, blandt andet på grund af en positiv økonomiaftale. Men der er hårdt brug for hver en krone. Så på den ene side glæder jeg mig over, at det er muligt at give hospitalerne bedre økonomiske forhold. Det vil gavne både patienter og medarbejdere. På den anden side er der - trods flere penge - fortsat en stram økonomi.

Besparelser taget af bordet

Med forliget løftes AUHs økonomi som nævnt med i alt 214,3 millioner kroner. Samtidig vil forligspartierne arbejde for, at de 60,7 millioner kroner, der mangler for at komme i balance, vil blive tilført i 2021. - Regionsrådet tilfører AUH et varigt og markant løft fra 2020 og frem. Dermed er de nye varslede besparelser fra næste år og frem taget af bordet. Hospitalets gæld mere end halveres. Og det urimelige krav om at levere en forbedret effektivitet på otte procent er sat ned til seks procent. Det er en god aftale for AUH, der nu kan koncentrere sig om den store opgave, det er at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange, siger Anders Kühnau.

Også penge til de andre

I forligspartierne er man også godt klar over, at der også er økonomiske problemer på regionshospitalerne. De får derfor også del i væksten, fordelt efter størrelsen af hospitalets budget. Det betyder, at Regionshospitalet Horsens tilføres seks millioner kroner, Hospitalsenhed Midt 14,8 millioner kroner, Regionshospitalet Randers seks millioner kroner, Hospitalsenheden Vest 13,1 millioner kroner og psykiatrien 10,6 millioner kroner. Herudover tilføres Regionshospitalet Randers 33,2 mio. kr. i 2020. Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 millioner kroner. Fra 2022 tilføres også Regionshospitalet Horsens 15 millioner kroner per år. De ekstra penge til Horsens og Randers gives, fordi disse to hospitaler har særlige udfordringer blandt andet affødt af en høj produktivitet.

- Politik er kunsten at balancere mellem mange hensyn. Jeg synes, vi med budgetforliget har fundet en god balance. Vi tilgodeser AUH som regionens faglige fyrtårn og anerkender samtidig, at regionshospitalerne og psykiatrien skal have rimelige arbejdsvilkår, siger Anders Kühnau.

Udover de nævnte løft til hospitalerne bliver der i budgettet også afsat 15 millioner kroner til at styrke indsatsen på tre områder: Det nære sundhedsvæsen, medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse samt etablering af gode fysiske rammer for de kommunale og regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus.

Klimaet

På området for Regional Udvikling har politikerne haft et særligt fokus på klima. Forligspartierne er enige om at afsætte 25,5 millioner kroner til en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Herudover prioriteres seks millioner kroner til at virkeliggøre den bæredygtighedsstrategi, som skal vedtages i 2020. Strategien vil tilslutte sig regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990. Og strategien skal anvise konkrete veje til at nå målet og understøtte både bæredygtig transport og hospitalernes, institutionernes og regionshusenes omstilling til bæredygtig drift. - Vi skal indkøbe mere bæredygtigt, genbruge mere og reducere affald så meget som muligt. Der ligger en kæmpestor opgave i ikke bare tænke, men også handle mere bæredygtigt i hverdagen. Den opgave tager vi på os, og jeg ved, at mange medarbejdere tripper for at komme i gang, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.