Erhverv

Færch lurer på opkøb i USA

Administrerende direktør Lars Gade Hansen har et godt øje til USA. Sydeuropa er også interessant, når det gælder opkøb. Foto: Kristian Grøndahl
Færch ejer i dag fabrikker i en række lande i Europa. Næste opkøb kan blive i USA. Italien og Sydeuropa har også virksomhedens store bevågenhed.
Annonce

Holstebro: Den sidste weekend i oktober fejrer Færch Plast 50 års jubilæum.

Det sker med en kæmpe fest i Gråkjær Arena i Holstebro. Samtlige medarbejdere på fabrikkerne rundt om i Europa bliver fløjet ind til Holstebro. Det drejer sig om medarbejdere fra fabrikkerne i Holland, Frankrig, Spanien, England og Tjekkiet.

Men endnu har Færch-medarbejderne ingen amerikanske kolleger. Men opkøb af konkurrerende plastvirksomheder er en klar defineret vækststrategi, og opkøb i USA er bestemt en mulighed.

- Vi har en stærk interesse i USA, men det skal også være det rigtige, og vi skal have ressourcerne til det, siger koncernchef Lars Gade Hansen.

I 2018 opkøbte Færch to virksomheder i henholdsvis Holland og Frankrig, hvilket var med til at give væksten endnu et skub fremad.

Rette timing

Lars Gade Hansen lægger ikke skjul på, at han følger det amerikanske marked tæt. Han mødes med mellemrum med en stribe kolleger for at drøfte tendenser og udvikling. Han er ikke i tvivl om, at Færch en dag går på opkøb i USA. I sidste ende handler det om timing og fornødne ressourcer.

- USA vil være et godt match. Det vil helt sikkert give nogle diskussion med vores ejere. Om vi kan klare opgaven. Vi køber en virksomhed for at bringe den på Færch-niveau. USA er bestemt interessant, fordi vi kan noget inden for genbrugsplast og automatisering, der vil vi kunne gøre en forskel – også i USA. Det handler om timing, siger Lars Gade Hansen.

Det åbne spørgsmål er, hvornår det sker.

- Jeg er helt sikker på, at om 25 år, når jeg kommer og besøger Færch, så er de også i USA. Der er så mange ting, vi kan tage med fra Holstebro til USA, lyder det fra plastdirektøren, der også har et godt øje til Italien og det øvrige Sydeuropa.

Direktøren har erfaret, at forskellen i behandlingen og genbrug af plast er meget ujævn i USA. Lidt på samme måde som i Europa. I stater som New York, Californien og Massachusetts bliver al plastic stort set samlet ind, mens det modsatte billede tegner sig i en stat som Ohio.

Tilbage i 2018 skrev det amerikanske finansmedie Bloomberg, at Færch bød på plastvirksomheden Waddington Group, der har en omsætning på fem milliarder kroner, hvilket er dobbelt så stor som Færch. Men i sidste ende blev Holstebro-virksomheden overgået af Novolex.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.