Alarm 112

Falske topchefer narrer danske virksomheder for millioner

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Politiet modtager 1-2 henvendelser dagligt fra virksomheder, der er blevet kontaktet af falske topchefer.
Annonce

Politiets landsdækkende nye center mod it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK, modtager 1-2 anmeldelser om dagen, hvor it-kriminelle har forsøgt at svindle store og små virksomheder ved brug af falsk identitet.

Svindlen foregår ved, at virksomhederne bliver kontaktet af falske topchefer, direktører eller advokater, der forsøger at manipulere betroede medarbejdere til at åbne kassen i den tro, at de hjælper ledelsen.

Det skriver Politiken.

- Siden vores center startede i december sidste år, har vi haft i omegnen af 500 af denne type sager, hvor 150-200 af dem er endt som fuldbyrdet svindel, siger sektionsleder Anders-Emil Kelbæk til Politiken.

Han anslår, at svindlerne i de enkelte sager er sluppet af sted med beløb fra 30.000 kroner til flere millioner.

Et af de firmaer, der har været udsat for it-kriminalitet, er it-konsulentfirmaet 2BM.

I 2017 var digitale tricktyve tæt på at slippe afsted med 600.000 kroner, der blev lokket ud af bogholderiet af it-kriminelle, der udgav sig for at være firmaets finansdirektør.

- De slog til på et tidspunkt, hvor de kunne se i den rigtige direktørs mailkalender, at han ikke ville være på kontoret.

- Det var også den falske direktør, der svarede, når bogholderne spurgte ind til overførslen, siger 2BM’s administrerende direktør, Lars Bork Dylander, til Politiken.

Bliver svindlen opdaget inden for 24 timer, kan bankerne i bedste fald hente pengene tilbage.

Til gengæld er det svært at fange bagmændene, der som oftest sidder i udlandet, hvor dansk politi skal anmode de lokale myndigheder om at efterforske sagerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.