Annonce
Lemvig

Bjarne og Caroline fester oven på giftdepotet - og alle er inviteret

Bjarne Hansen beder til vejrguderne om godt vejr forud for lørdagens arrangement på Høfde 42. Foto: Johan Gadegaard
Alle er inviteret, og der bliver ingen politiske taler, lover Bjarne Hansen, der sammen med Caroline Castanie har taget initiativ til en fest
Annonce

Tangen: - Vi aner ikke, hvor mange der kommer. Måske bliver der kun mig, Caroline og et par stykker mere, siger Bjarne Hansen.

Der er nemlig ingen tilmelding til den lille fest, som han og Caroline Castanie har inviteret til på lørdag. Målet er blot at lave en lille sammenkomst med mulighed for at tale og hygge samt takke for det arbejde, der de seneste år er gjort for at få fjernet giftdepotet Høfte 42.

- Vi har inviteret alle dem, der er på Høfde 42-facebooksiden og spurgt, om de vil komme og bakke op og snakke med os, siger Bjarne Hansen.

Han har også inviteret den nye miljøministe Lea Wermeling (S), men hun takkede mandag morgen pænt nej tak. Til gengæld er der allerede aftalt et møde med hende på et senere tidspunkt.

Arrangørerne af lørdagens arrangemet kalder det selv for en festlig begivenhed, hvor der kommer nogle forskellige indslag.

- Vi har opfordret nogle til at spille musik og andre til at tage kaffe og kage med. Det bliver en form for sammenskudsgilde, siger Bjarne Hansen.

Han ved, at flere arbejder på at deltage, og derfor kan der kommer folk fra både Nordjylland og fra Sjælland.

- Men vi har ingen tal på, hvor mange der kommer, siger han.

Der er ikke noget egentligt mål med arrangementet ud over at takke hinanden.

- Høfde 42 står jo lidt i et skæringspunkt nu. Vi ved, at generationsforureningerne er med i det nuværende regeringsgrundlag og at der bliver et møde om generationsforureninger inden finanslovsforhandlingerne. Ud fra det regner vi med, at Høfde 42 i en eller anden form kommer med på finansloven. Det er jo næsten en form for klimaks i de seneste 10 års arbejde, hvis den kommer på finansloven, siger Bjarne Hansen.

Han forventer selv at få lov til at fremlægge sagen overfor den nye miljøminister, for allerede nu er der aftalt et møde med hende 17. september i København, hvor han får lejlighed til at fremsætte sine synspunkter.

- Og dagen forinden skal vi have en snak med den nye præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Marie Gjerding. Det er et møde, hvor vi skal snakke generationsforureninger sammen med arbejdsgruppen i Nyborg, siger Bjarne Hansen.

I Nyborg arbejdet en tilsvarende gruppe for at få renset den såkaldte Lynfrostgrund op.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.